Priden er tilbage igen i 2021, og vi skal selvfølgelig gå med i paraden igen i år!!!
Vi går fra Svanemøllen st. og ind mod Fælledparken, hvor de mange mindre optog, som formatet er i år, slutter. Derfor mødes vi foran Svanemøllehallen senest kl. 15.30. Vi sørger for den første øl, flag, farver og musik, men husk selv den rette festlige regnbuefarvede påklædning og drikke- og madvarer. Det er gratis at gå med i paraden for Hovedstadens Radikale Venstre, og alle – både ung- og voksenradikale – er velkomne, men det kræver, at man melder sig til, da vi kun har begrænsede pladser.
Inden vi går i paraden vil vi gentage traditionen med, at vi varmer op til festlighederne sammen. Derfor er der fælles frokost på K22 kl. 13.00-14.30 med et par taler og et lille glas bobler. Vi udbyder 30 kuverter, og det er først til mølle. Det koster 50 kr. for RU’ere og 75 kr. for RV’ere. Vi tager højde for allergier og evt. kostvaner, hvis I skriver det i tilmeldingen.
Vi glæder os til at se jer!
Knus
Hovedstadens Radikale Venstre og Radikal Ungdom København
