Grundlovsdag

Radikale Venstre Frederiksberg og Hovedstadens Radikale Venstre inviterer til Grundlovsdag på Frederiksberg Hospitalsgrund ved hospitalskirken.
Det bliver en hyggelig og dejlig dag, hvor vi har inviteret tre af vores folkevalgte, der til dagligt kæmper for den radikale sag fra rådhuse og Christiansborg. Sidst men ikke mindst får vi besøg af en gæstetaler fra Eastern European Centre for Multi Party Democracy (EECMD). Der taler på vegne af fem georgiske oppositions-partier om oppositionens vilkår i landet.
Endelig vil der være mulighed for at blive vist rundt på Frederiksberg Hospitalsgrund. Hvor der i de kommende år skal skabes et grønt og blandet bykvarter efter hospitalets lukning.
Vi byder velkommen fra kl. 10.15
Talerne er:
Kl. 10.30-10.45 Samira Nawa , medlem af Folketinget valgt i Hovedstaden
Kl. 11.00-11.15 Lone Loklindt,
1. Viceborgmester på Frederiksberg
Kl.11.20- 11.35 Mia Nyegaard,
Kultur- og fritidsborgmester i København
Kl.11. 45-12.00 Levan Tsutskiridze, EECMD
Kl. 12.20 til ca. 13 Rundvisning på Frederiksberg Hospitalsgrund ved Lone Loklindt

Praktisk
Du finder os ved hospitalskirken på Nyelandsvej 64D/ vej 5 (Se kort)
10 minutters gang fra Fasanvej Metrostation
15 minutters gang fra Aksel Møllers Have Metrostation

Vi glæder os til at se jer den 5. juni!