Lørdag d. 27. april 2024. Klokken er 08.46 og sekretariatsmedarbejdere Kristian og Tekla har knapt fået søvnen ud af øjnene, da de trasker ind ad skydedørene til Kulturstationen i Vanløse for at gøre klar til HRV’s årsmøde 2024. Inden længe ankommer Ida Jørgensen, Dan Kreutzfeldt, Kristina Thomsen og Viktor Dylander for at hjælpe til og sørge for, at alt spiller inden årsmødets start.
En time senere er alt sat op og klar til at køre, da de første medlemmer begynder at melde deres ankomst. “Hej, godmorgen – og velkommen til”, lyder det fra Viktor Dylander i forhallen. I løbet af de næste 3 kvarter ankommer små hundrede forventningsfulde medlemmer, der tager plads i salen eller udenfor i den tiltrængte forårssol.
Efter velkomsten, de rituelle valg af dirigenter og referenter samt beretning fra forperson, landsforbund og EP-valgkampen ankommer årsmødet til første stop på dagens diskussionsrute; afstemning om indkomne forslag. Efter at det fra flere medlemmer lyder, at det med skriftstørrelsen på de indkomne udtalelser er umuligt at læse dem, besluttes det at disse udskydes til efter frokost, hvor de er blevet sendt ud til forsamlingen digitalt. I stedet diskuteres de indkomne vedtægtsændringsforslag, der alle stemmes igennem i mere eller mindre reviderede former, samt forslaget om at oprette en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til HRV’s struktur i København, hvilket ligeledes vedtages. For at følge med i debatten om vedtægtsændringsforslag, med dertilhørende ændringsforslag til ændringsforslagene, kræves der som bekendt omtrent så meget koncentration som når man fjerner den afgørende pind i et spil mikado, hvorfor forsamlingen efterfølgende kan ånde lettet op og drible ned i Frodes Folkehus til en velfortjent frokost.
Efter frokosten genoptages debatterne om udtalelserne. Der er indkommet to udtalelser omhandlende situationen i Gaza, hvoraf den ene kræver øjeblikkelig og permanent våbenhvile, mens den anden kræver anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat. Efter megen debat vedtages begge udtalelser i reviderede former. Dernæst må forsamlingen have gang i deres klappemuskler, da Viktor Dylander genvælges som storkredsformand, mens Dan Kreutzfeldt og Stefan Emkjær vælges som hhv. 1. og 2. næstforperson. Næste stop på turen er valget af folketingskandidater i storkredsen. Der er i år 12 kandidater til de 12 kredse, hvorfor kandidaterne på tur vælges ved og fredsvalg og applaus til den kreds, som deres respektive bydelsforeninger har indstillet dem til. Ikke desto mindre må kandidaterne finde deres charme og bedste argumenter frem mhp. at overbevise årsmødet om, at netop de skal have makspoint fra årsmødet, og derved sikre sig en plads højt oppe på den radikale liste.
Afstemningen til prioriteringen af kandidaterne går i gang, og det nye stemmesystem sikrer, at det ikke er muligt at stemme ugyldigt. Da stemmerne er talt op af de kyndige stemmetællere, Kristian Brandrup og Esben Holdt, vises resultatet på slideshowet. Forsamlingen bryder ud i spontane klap, da listen toner sig frem med resultatet: 
Inden årsmødet rundes af, skal der hyldes radikale helte, der gør en særlig indsats for partiet og for den radikale sag. Kristina Thomsen står for at uddele Manneken Pis-prisen, der går til Alina Protsyk for sit arbejde for Ukraine og for at integrere ukrainske flygtninge i Danmark. Dan Kreutzfeldt uddeler Marianneprisen til Nana Debel for sit store engagement i det radikale bagland. Men til årsmødets overraskelse stopper prisuddelingen ikke der, da Dan i dagens anledning har taget en ny pris med, Elna Munch-prisen. Den gives til Mette Annelie Rasmussen for sit arbejde for global ligestilling. 
Da de sidste kommentarer er sagt ringer dirigenterne årsmødet af, og arrangører, valgte såvel som medlemmer trisser stille videre i den københavnske forårsaften efter et veloverstået årsmøde. Vi ses næste år!
