Kim Mandix

Jeg har valgt at stille op til Folketinget, fordi der er en række ting i vores samfund, vi kan gøre bedre.

Vores by

Airbnb
Det skal være muligt at sætte hårdere ind over for udlejere, der misbruger ordningen. Deleøkonomi er godt, men ikke misbrug. Derfor kræver det en skærpet lovgivning.

Kystsikring af Hovedstaden
Vi har behov for en fælles grøn kystsikring for at beskytte mod de farer, som klimaforandringerne skaber. Her skal vi finde en fælles, grøn og rekreativ løsning for alle de kommuner, der er berørt.

Et opgør med By & Havn
By & Havn blev skabt for at sikre indtjening, så der kunne bygges metro. Det er tiden løbet fra. Den model vil jeg gerne gøre op med. Vi skal have skabt en ny model, som tager ligeligt hensyn til bæredygtighed, inddragelse af lokalområdet og nybyggeri, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. By & Havn har udviklet sig til en “kommune i kommunen” uden tilstrækkelig politisk kontrol.

Lufthavnen
Vi skal have styr på partikelforureningen fra lufthavnen. Nu hvor der igen er statsligt ejerskab, skal staten også tage ansvar for de miljømæssige konsekvenser.

Jeg vil som folketingskandidat være Hovedstadens folketingskandidat og sætte særligt fokus på hovedstadens udfordringer i samarbejde med vores lokalt valgte politikere.

Danmark skal finde nye venner i en farligere verden

Verden er i opbrud. Efter årtiers stabilitet står vi igen midt i store forandringer, og denne gang med mindre håb end sidst.

Svaret er et stærkere Europa. Danmark skal forankres i EU og i et tættere nordisk samarbejde. Vi skal stå sammen med lande, der deler vores værdier: demokrati, frihed og retten til at være sig selv.

At tage politisk stilling og fastholde vores værdier om demokrati og selvbestemmelse er vigtigere, end det længe har været. Vi er alle oprørte over nedbruddet af den regelbaserede verdensorden. Det ser vi i Ukraine og senest gennem Trumps handlinger i Venezuela og trusler mod Grønland.

Vi skal sikre Danmark ved at søge samarbejde med nationer, der deler vores værdier. I EU, med de NATO-partnere vi kan stole på, og i Norden.

Et helt kræftforløb, ikke kun behandlingen

Vi er kommet langt med kræftbehandling på sygehusene. Men vi overser ofte det, der sker før og efter behandlingen.

Derfor vil jeg arbejde for:

  • Tidligere henvisning til kræftpakker og mere screening, så behandling kan starte, før sygdommen har bredt sig.
  • Bedre opfølgning til patienter, der efter måneders sygemelding stadig kæmper med fysiske og psykiske senfølger.

Der skal være fokus på det enkelte menneskes vej gennem hele behandlingsforløbet.

Hvem er jeg?

Jeg arbejder til daglig med at udvikle fællesoffentlige IT-løsninger på miljøområdet. Det har lært mig, at grøn omstilling ikke kun handler om vilje, men også om viden, implementering og evnen til at skelne mellem det, der virker, og det, der kun lyder rigtigt.

Jeg er opvokset i København, hvor jeg stadig bor.

Kontakt Kim Mandix

11 + 10 =