JENS ROHDE STILLER OP FOR RADIKALE VENSTRE I KØBENHAVNS STORKREDS

Det er med stor glæde, at Radikale Venstre på Frederiksberg i mandags kunne byde Jens Rohde velkommen som Folketingskandidat på Frederiksberg. Den ene af Frederiksbergs to opstillingskredse stod ledig, efter Karsten Lauritsen valgte at træde tilbage pga. nye erhvervseventyr.

Jens blev valgt på Hovedstadens Radikale Venstres storkredsbestyrelsesmøde den 3. september, han overtager Slotkredsen og dermed plads nr. 6 på listen over de 12 kandidater, som opstiller til det kommende folketingsvalg.

Jens Rohde udtaler:
“Jeg kommer til København for at være med på et stærkt Radikalt hold. Det er på tide, at nogen artikulerer ganske tydeligt, at der skal sættes en stopper for udflytning af arbejdspladser fra København.”

Ruben Kidde, folketingskandidat i Falkonerkredsen, glæder sig til et kommende samarbejde.
“Det er et scoop for os radikale i hovedstaden, at tilknytte en erfaren og dygtig kandidat som Jens Rohde. Som lokalvalgt mærker jeg til daglig de sure konsekvenser af regeringens udsultning af hovedstaden. Derfor glæder jeg mig til at samarbejde med Jens om at tale hovedstaden op på Christiansborg.”

“Med to så stærke kandidater på Frederiksberg skulle det ikke undre mig, at vi efter næste folketingsvalg har to politikere på Christiansborg, som har deres klare fokus på de Radikale mærkesager, som stærkere retsstat, internationalt udsyn og en grøn hovedstad” udtaler formanden for Radikale Venstre Frederiksberg Anne Eskildsen

For yderligere kommentarer:
Jens Rohde: 31 352 929
Ruben Kidde: 53 862 808
Anne Eskildsen: 21 763 998