Opstillingsmøde til kommunalvalget i København 2025

4. januar 2025

Opstillingsmødet holdes mandag den 20. januar i Salon K i Huset i Magstræde, Rådhusstræde 13, DK-1466 kl. 17.30-22.00.

Opstillingsmødet vælger en spidskandidat og 15 øvrige kandidater til den radikale kandidatliste til kommunalvalget. Derudover vedtages et kommunalpolitisk valgprogram samt retningslinjer for indgåelse af valgforbund og forhandlingsmandater.

Bestyrelsen har modtaget to kandidaturer til spidskandidatposten: Christopher Røhl og Dan Kreutzfeldt.

Se vedlagte bilag: Indkaldelse til og dagsorden for Første opstillingsmøde til kommunalvalget i København 20. januar 2025

Tilmelding er ikke påkrævet.

Kun medlemmer bosiddende i Københavns Kommune med mindst to måneders medlemskab har stemmeret til mødet.