Lone Loklindt

Tidligere medlem af folketinget, medlem af præsidiet, formand for miljøudvalget, ordfører for miljø, fiskeri, handel, udvikling og menneskerettigheder.


Debatindlæg ved Radikale Venstres landsmøde (september 2014)

Lone Loklindt er folketingskandidat opstillet i Falkoner-kredsen.

Lone Loklindt
Mobil: 5364 1644
lone@loklindt.dk

TÆNK GLOBALT - TAG ANSVAR LOKALT

JEG ARBEJDER FOR BÆREDYGTIG BYUDVIKLING
Jeg hører til dem, som gerne vil tage et større ansvar for vores lokale miljø. Jeg arbejder for en bæredygtig byudvikling, hvor der er fyldt med grønne åndehuller, hvor luften er ren, og hvor vi bruger ressourcerne optimalt. Ud med osende dieselbusser, ind med cykler, metro og elbiler. Ved at købe økologiske varer sparer vi naturen for kemi og passer på vores drikkevand - og ved at sortere vores affald til genbrug er vi med til at få de lokale ressourcer i spil. Hvis vi er villige til at gå foran med den grønne omstilling kan dansk viden og teknologi være med til at løse problemer ude i verden. Og så bliver det at tage et lokalt ansvar også til global bæredygtighed.

JEG ARBEJDER FOR CIRKULÆR ØKONOMI
For mig har cirkulær økonomi to vigtige aspekter. Det ene handler om, hvordan vi som politikere kan skabe de bedste rammer for innovation og nytænkning af forretningsmodeller, der muliggør bæredygtig produktion og forbrug. Det andet skal ses som et værdidrevet aspekt, hvor vi har et fælles ansvar for at bremse overforbruget af jordens ressourcer, hvor målet er at afkoble vores produktion fra konstant udvinding af nye ressourcer, og gå fra lineær til cirkulær økonomi. Her er nøgleordene blandt andet tilbagetagningsordninger og deleøkonomi, hvilket er med til at sikre en bæredygtig hverdag.

JEG ARBEJDER FOR INTERNATIONALT UDSYN
Danmarks fremtid afhænger af vores evne til at integrere os i og åbne os mod hele verden. Jeg har selv boet syv år i udlandet, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi skal anstrenge os mere for at kunne følge med på de nye markeder, hvor pengene tjenes i fremtiden. Vi skal være åbne overfor flere udenlandske medarbejdere, og vi skal ikke vurdere udlændinge efter fædreland, men efter kvalifikationer. Danske virksomheder kan kun klare sig i fremtiden, hvis de tænker globalt.
Verden er præget af kriser og konflikter. Danmark har et ansvar for at skabe en mere lige verden, hvor vi skal være proaktive i løsningen af verdens problemer. Det er internationalt udsyn og engagement til gavn for verden og Danmark.

BAGGRUND
Jeg er opstillet i Københavns Storkreds på Frederiksberg, hvor jeg bor sammen med min mand og vores fire børn. Frederiksberg er et skønt sted midt i storbyen, hvor sociale fællesskaber og kulturen skaber masser af muligheder for en mere grøn og bæredygtig livsstil, som er så vigtig.

I mit politiske arbejde trækker jeg på erfaring fra en lang karriere, hvor jeg har været vidt omkring: engelsk/fransk salgssupport i London, salgsmedarbejder hos belgisk fødevareimportør, eksport-ansvarlig i fransk fødevarevirksomhed, selvstændig tøjhandler i København og Stockholm, konsulent i Håndværksrådets internationale afdeling og CSR-chef i Alectia. Den røde tråd er gået fra fødevarer over mode til udviklingspolitik og samfundsansvar. Jeg har læst engelsk og fransk på Handelshøjskolen i Aalborg, senere i København. Jeg har boet i Grenoble, London, Bruxelles og Paris – i alt var jeg ude i 7 år. I en alder af 43 år var jeg tilbage og læse Cand. Merc. Int. på CBS.

Jeg er født og opvokset i Vestjylland, i Sædding, en forstad til Esbjerg. Min interesse for politik stammer helt tilbage fra teenageårene, hvor min far var politisk aktiv i Fremskridtspartiet. Det krævede modspil og jeg elskede at diskutere. Efter 7 år i udlandet meldte jeg mig i 1993 ind i Radikale Venstre. Først lokalt på det organisatoriske plan, siden som næstformand for partiet, og dernæst engageret i internationalt udvalg. I 2009 blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor jeg sad som rådmand og formand for kultur- og fritidsudvalget, indtil jeg blev valgt til Folketinget 15. september 2011 og kom til at arbejde med politik på fuld tid. Dette er et privilegium, men også et stort ansvar, som jeg tager meget alvorligt. I den forbindelse er den løbende dialog med verden udenfor Christiansborg helt afgørende – du kan starte her:

Facebook: https://www.facebook.com/lone.loklindt

Twitter og Instagram:@LoneLoklindt

Min blog: http://loneloklindt.dk

LinkedIn: https://www.linkedin.com/pub/lone-loklindt/6/907/b93

    Tagget som: Folketingskandidater, Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Seneste indlæg på radikalekbh.dk

Nyt fra Frederiksberg – tre friske ansigter

12. januar 2018 af Andreas Holm

Seneste billeder fra vores arkiv

Billederne kan frit anvendes til redaktionelt brug. Klik for at åbne/downloade dem i fuld størrelse.

  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt
  • Lone Loklindt