Jens Rohde

Folketingskandidat for Radikale Venstre i Slotskredsen, Frederiksberg

Mærkesager:

  1. Demokrati og retsstaten tilbage
    Slut med at lovgive med tilbagevirkende kraft, slut med kollektiv strafudmåling, ind med åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen og en styrkelse af folketing og mediers kontrol af den til enhver tid siddende regering.
  2. Børnenes Grundlov
    Jeg ønsker at indføre en særlig retsstilling for børn med beskyttelse mod overgreb, fattigdom og misbrug og skabe en børnebeskyttelseslov i forhold til pasning, uddannelse, sundhed og psykiatri. Efter fransk forbillede oprettes et børneagentur og en børnerettighedsdomstol.
  3. Fuldt stop for udflytning af statslige arbejdspladser fra København
  4. Aktivistisk EU-politik
    Danmark har i årevis ført en aktivistisk transatlantisk politik, mens vi i bedste fald opfører os passivt over for den europæiske udvikling. Vi skal turde insistere på en reform af EU, så vi kan løse klima-, migrant- og sikkerhedspolitikken og skabe et mere solidarisk EU.
  5. Grøn revolution
    Danmark skal igen i front som green-tech nation. Dieselbiler, neonikotinider og glyphosat skal udfases i Europa.
    Vi skal fokusere vores forsknings, landbrugs- og erhvervsstøtte til grøn omstilling og standse import og produktion af dieselbiler i 2025 og helt udfase dem i 2030. Finstøvforureningen er et stort sundhedsproblem i hele Europa og koster mange menneskeliv og mia. på sundhedsbudgetterne. Der skal afsættes forskningsmidler til erstatning for neonikotinider, som slår bierne ihjel og glyphosat, som vi ikke kender skadevirkningerne af. Har i EU foreslået fem strategiske miljømål, som landbrugsstøtten skal gøres afhængig af.

 

Lidt om Jens:

Jens er født i Holsterbro og er 48 år gammel. Når han ikke er i Bruxelles, bor han til dagligt i Viborg med sin kone Katrine og deres tre børn.

Jens er i dag medlem af Europaparlamentet for Radikale Venstre. Han har siddet i Europa Parlamentet de sidste 9 år og har tidligere siddet 9 år i Folketinget. Desuden har Jens haft 7 års byrådsarbejde, hvor 3 af disse var som 1. viceborgmester samt været medlem af bestyrelsen for Danmark Nationalbank.

Ud over sit politiske arbejde har Jens 10 års erhvervserfaring og 20 års erfaring med at lave radio. I øjeblikket kan man bl.a. hører ham i Radio24Syvs program "Europa i flammer", hvor han sammen med Christel Schaldemose vender ugens begivenheder i europæisk politik. Du kan høre tidligere programmer her.

Du kan læse Jens' grundlovstale fra 2018 her.

    Tagget som: Folketinget

Seneste indlæg på radikalekbh.dk

Seneste billeder fra vores arkiv

Billederne kan frit anvendes til redaktionelt brug. Klik for at åbne/downloade dem i fuld størrelse.

  • Jens Rohde
  • Jens Rohde