Hvorfor er samarbejdet i Europol vigtigt?

Retsforbeholdet01[1]Kun Europols medlemmer deltager i de styrende organer som fastlægger Europols prioriteter. Det er også kun Europols medlemmer der har direkte adgang til Europols informationsdatabase.

Europol har indgået såkaldte operationelle aftaler med en række tredjelande, f.eks. USA, Australien og Norge. De aftaler kan dog ikke sidestilles med et rigtigt medlemskab af Europol.

  • I 2013 hjalp Europol medlemslandenes politistyrker i 18.310 sager. 24 pct. af sagerne handlede om narko, 16 pct. om svindel, 12 pct. om røveri, 11 pct. om hvidvaskning af penge og 9 pct. om illegal immigration.
  • I 2014 lavede dansk politi 71.481 søgninger i Europols Informationssystem. Det svarer til en søgning hvert ottende minut året rundt.
  • I 2013 udvekslede dansk politi oplysninger med Europol 10.050 gange – en stigning på over 50 pct. fra 2010.
  • Samme år fik Danmark hjælp fra europæisk kollegaer på grund af Europol i 314 sager.

Forslag til ny forordning om Europol

I 2013 fremsatte Kommissionen forslag til en ny forordning om Europol. Når den nye forordning vedtages, bliver samarbejdet overstatsligt. Dermed står Danmark til at skulle forlade Europol – medmindre vi ændrer retsforbeholdet.

Grunden til at der er foreslået en ny forordning, er især at kriminaliteten har skiftet karakter, fordi den er blevet stadigt mere grænseoverskridende og organiseret, ligesom der for alvor er kommet en helt ny digital dimension til.

Derfor er det nødvendigt at styrke muligheden for informationsdeling og koordinering af fælles operationer. Samtidig skærpes kravene til medlemslandene om at levere og dele oplysninger. Og endelig styrkes den parlamentariske kontrol med Europol, persondatabeskyttelsen øges, og der foreslås en række ændringer i ledelsesstrukturen for at gøre Europol mere effektivt.

Hvad er Europol

Europol blev oprettet i 1998 på mellemstatslig basis. Danmark er derfor fuldgyldigt medlem af Europol lige nu.

Europol er EU’s politisamarbejde som har til opgave at gøre samarbejdet mellem de nationale politimyndigheder mere effektivt, så man bedre kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Europol har ingen beføjelser til magthåndhævelse, men hjælper landene med at udveksle oplysninger, analysere dem og koordinere politistyrkernes indsats.

Europol kan også stille ekspertise og teknisk bistand til rådighed for efterforskninger og operationer. Politisamarbejdet fokuserer bl.a. på narkohandel, møntfalskneri og hvidvaskning af penge, cyberkriminalitet, menneskesmugling, handel med mennesker og terrorisme. Dertil kommer et generelt fokus på de mere end 3.600 organiserede kriminelle grupper, som findes i EU, og som i stigende grad samarbejder i grænseoverskridende netværk.

Alle medlemslande, herunder Danmark, har politifolk udstationeret hos Europol i Haag. De fungerer som det praktiske omdrejningspunkt for politisamarbejdet – både i forhold til Europol og i forhold til sager mellem Danmark og andre EU-lande.

Konsekvenser for Danmark ved at stå uden for Europol

Hvis Danmark ender med at ryge ud af Europol, vil det have alvorlige konsekvenser for Danmarks muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, som f.eks. terrorisme, menneskehandel, narkotikasmugling, indbrudstyveri, pædofili og udnyttelse af børn.

  • Dansk politi vil ikke længere have adgang til informationerne i Europol, eksempelvis ved at søge i informationssystemet eller gennemføre analyser.
  • Danmark vil ikke deltage i de styrende organer i Europol og vil derfor ikke kunne påvirke hvad Europol fokuserer på.
  • Det vil være helt umuligt at foretage lige så mange forespørgsler til politimyndigheder i andre lande som der i dag foretages søgninger i Europols registre. Derfor vil en udtræden have store negative konsekvenser for politiets mulighed for at forebygge, bekæmpe og efterforske grænseoverskridende kriminalitet.
  • En dansk udtræden vil medføre tunge sagsgange i forhold til kommunikation og samarbejde med andre medlemsstater. Eksempelvis vil dansk politi skulle udstationere betjente i alle de andre medlemslande i stedet for, som i dag, at kunne fokusere indsatsen på forbindelsesofficererne i Haag.
  • Dansk politi vil i konkrete sager skulle anmode alle de andre enkelte medlemslande om at oprette fælles efterforskningshold. I dag kan der hurtigt og let etableres fælles efterforskningshold gennem Europol.

Læs mere om hvorfor vi anbefaler et ja den 3. december