Hvad indebærer det at retssamarbejdet bliver overstatsligt i stedet for mellemstatsligt?

EU-soejlerDa Maastricht-traktaten blev underskrevet i 1992, blev der skelnet mellem det overstatslige og det mellemstatslige samarbejde – som en del af EU’s søjlestruktur. Året efter fik Danmark med Edinburgh-aftalen et forbehold for det overstatslige samarbejde om retspolitikken (sammen med tre andre forbehold).

  • I det overstatslige samarbejde kan EU-medlemmerne sammen vedtage regler der er bindende for alle medlemsstaterne, uanset om den enkelte stat har stemt imod, og EU-Domstolen kan dømme landene for brud på reglerne.
  • I det mellemstatslige samarbejde kan EU-medlemmerne kun kan vedtage regler og træffe afgørelser som alle medlemslande er enige om. Hvert medlemsland har altså vetoret i Ministerrådet. EU-Domstolen kan heller ikke dømme for brud på reglerne.

Da Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, blev søjlestrukturen ophævet, og al EU-regulering skal senest fra 2014 vedtages til at foregå på overstatsligt niveau. Dermed kommer en langt større del af samarbejdet til at blive omfattet af det danske forbehold.

En af de vigtige dele af samarbejdet som fremover kommer til at foregå på overstatsligt niveau, er Europol-samarbejdet. Det sker 1. januar 2016, og Danmark vil således stå uden for hvis vi stemmer nej. Med mindre vi altså kan få en parallel-aftale – hvilket synes noget tvivlsomt: Du kan læse en nøgtern analyse af mulighederne her.

Hvad indebærer den tilvalgsordning vi skal stemme om?

Tilvalgsordningen betyder at vi går fra en opt-out ordning til en opt-in ordning. Det kan forklares således:

  • En opt-out ordning betyder at Danmark står udenfor, men kan forsøge at forhandle en parallelaftale med Unionen (den nuværende ordning som stammer tilbage fra Edinburgh-aftalen)
  • En opt-in ordning betyder at Folketinget frit kan vælge (med almindeligt flertal) hvilke retsakter Danmark skal tiltræde (dvs. cherry picking). UK og Irland har i øvrigt samme aftale.

Opt-in ordningen betyder også, at Danmark kan agere på tre forskellige måder når Kommissionen fremsætter forslag til en ny retsakt i EU:

  • Sige ja i forbindelse med fremsættelse af forslaget – hvorefter Danmark deltager i de politiske forhandlinger.
  • Sige ja efter vedtagelsen af retsakten – hvilket betyder at Danmark ikke deltager i de politiske forhandlinger og ikke kan sætte sit politiske aftryk.
  • Sige nej til forslaget – hvorefter Danmark hverken deltager eller bliver forpligtet af retsakten.

I Radikale Venstre ønsker vi egentlig slet ikke en tilvalgsordning, da vi hellere ville forpligte os fuldt ud på det retslige samarbejde, ikke mindst på asyl- og udlændingeområdet. Men tilvalgsordningen var det som der kunne opnås politisk enighed om.

Læs mere om hvorfor vi anbefaler et ja den 3. december