Hovedstadens Radikale Vælgerforening inviterer traditionen tro til sommerfest.

I år kaster vi anker og går på lands. Vi har booket Ubbes Vinhandel (Munthes Vinkælder), Ny Vestergade 1, 1471 København K, hvor der vil være rig mulighed for at gå ombord i diverse drikke og lækker mad.

Derfor inviterer vi alle radikale medlemmer og RU’ere i det ganske land (+ vedhæng) til sommerfest lørdag den 24. august, klokken 17.

Der er mulighed for at købe en madbillet (70 kr. for en RV’er, 35 kr. for en RU’er) eller du kan tilmelde dig gratis, hvis du medbringer din egen mad eller spiser hjemmefra. Men husk at tilmelde dig uanset hvad, så vi har et overblik over, hvor mange der kommer.
Menuen vil være mangfoldigt sammensat, så der er lidt for enhver smag.

Du kan tilmelde dig via dette link: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=fmbertvy8p

Til orientering må vi ikke selv medbringe alkohol, men skal købe på stedet. Priserne er overkommelige (Fx 1 øl = 10 kr., 1 flaske vin = 80 kr.).

Programmet for aftenen ser således ud:

Kl. 17: Dørene åbner: Velkomstdrink og mulighed for at komme og få et glas vin/en øl.

Kl. 18: Mad og fest i Ubbes Vinhandel.

Kl. 23: Vi forlader Ubbes Vinhandel og tager enten på K22 eller videre i byen og fortsætter festen.

Undervejs i programmet vil der desuden være en gæstetaler samt en spændende quiz med præmier. Med andre ord: Der er ingen grund til IKKE at tilmelde sig!

Vi glæder os til at se jer!

Mange hilsner,
Sommerfestholdet

(Har du spørgsmål til arrangementet så skriv til: kdbrandrup@gmail.com)

Facebook EventDel på Facebook