Der er kommunalvalg i november 2017, og ifølge vælgerforeningens vedtægter skal de københavnske medlemmer vælge en liste på 18 radikale kandidater til Borgerrepræsentationen. Det gør vi den 19. november fra kl. 14 i lokalerne på Markmandsgade 11 - hvor vi også havde årsmøde i foråret. Efter opstillingen er der festmiddag og fest! Alle er velkomne, men man skal bo i Københavns Kommune og have været medlem i mindst 14 dage for at have stemmeret.

Dagsorden

  1. Velkomst ved Marianne Jelved (MF)
  2. Valg af dirigent
  3. Valg af referent og stemmetællere
  4. Præsentation af kandidat-aspiranterne
  5. Debat med kandidat-aspiranterne
  6. Valg af spidskandidat
  7. Valg af 17 øvrige kandidater i prioriteret rækkefølge
  8. Eventuelt
Bemærk:
  • at en spidskandidat skal vælges med absolut flertal, hvilket kan betyde flere runder med afstemninger, jf. vedtægternes § 12, stk. 4
  • at de 17 kandidater som skal opstilles i prioriteret rækkefølge, vælges efter pointmetoden, jf. samme paragraf
  • at de 6 som opstilles øverst på listen (inkl. spidskandidat) vil blive særligt prioriteret i kampagnearbejdet (jf. beslutning i forretnings-, kandidat- og kampagneudvalg)

Indstillinger fra bydelsforeninger og kandidatudvalg

Til mødet vil der foreligge indstillinger fra såvel bydelsforeningerne som vælgerforeningens kandidatudvalg. Bydelsforeningerne kan indstille 3 kandidater hver, og kandidatudvalget giver en indstilling for hver enkelt kandidat-aspirant. Bemærk:
  • at forsamlingen ikke er forpligtet til at følge indstillingerne
  • at kandidatudvalget kun kan afgive indstillinger til de kandidat-aspiranter som er kendt på tidspunktet for udvalgets sidste møde inden generalforsamlingen (15. november)
  • at en kandidat-aspirant kan vælge at stille op helt indtil selve mødet, men man skal have mindst fem stillere blandt medlemmerne
Bydelsforeningerne har indstillet følgende kandidat-aspiranter til opstilling:
  • Østerbro: Mette Annelie Rasmussen, Asger Hagelund, Lartey Lawson
  • København S: André Just Vedgren, Tommy Petersen
  • Indre by: Mia Nyegaard
  • Nørrebro: Andreas Pourkamali, Christopher Røhl Andersen, Karen Melchior
  • Brønshøj/Husum/Vanløse: Alina Protsyk
  • Vesterbro/Valby: Henrik Nord
Følgende kandidat-aspiranter har p.t. meldt sig interesserede i opstilling uden indstilling fra en bydelsforening (listen opdateres løbende): Anna Mee Allerslev, Jes Vissing Tiedemann, Jens-Christian Bodilsen, Anette Thaulow, Nikolaj Charles Bunniss, Randi Hjortholm, Casper Karup Hedegaard, Jesper Abildgaard, Søs Haugaard

Festmiddag og fest

Ud over den smukke demokratiske handling skal der selvfølgelig også festes som barbarer! Festmiddagen vil koste 150 kroner per person, og betaling og tilmelding sker ved bankoverførsel til vælgerforeningens konto i Fælleskassen:
  • Reg. Nr: 8411
  • Konto nr: 4128707
  • Husk at mærke betalingerne "RV Spisning".
Tilmelding til spisning skal ske senest søndag den 13. november. Der er kaffe, the og vand på bordene under mødet. Til festen kan der købes drikkevarer på stedet.
Facebook EventDel på Facebook