Festival(G)

Af Peter Bratberg Jensen, d. 11/5-2019

Der var lagt op til sommerstemning, da De Radikale inviterede til Festivalg i hjertet af Vesterbro på det hippe Sønderboulevard. Musik, madbod og den store lyserøde valgbus fik forbipasserende til at stoppe, og naboer til at komme ned på gaden.

Arrangementet blev åbnet med en live podcast af Ida Auken med Pernille Rosendahl som gæst. Interviewet er en del af podcastserien ‘Så længe bøgen spejler’, hvor Ida Auken interviewer en række danskere om deres syn på aktuelle, politiske emner. Denne gang tog snakken udgangspunkt i en drøftelse om danske værdier, nationalfølelse og sammenhængskraft mellem land og by.

Det mest dramatiske i interviewet var nok, da blæsten var ved at vælte et trommesæt. Ida og Pernille ser ens på de fleste af emnerne, og det blev derfor aldrig rigtig farligt. Ikke at det behøvede være en ny runde Ghita vs Iben, men et oplagt kritisk spørgsmål havde været, hvor kunstnerne bliver af i de politiske debatter og slagsmål.

En interessant vinkel var dog koblingen mellem Pernille Rosendahls kommende album om alenehed til de politiske grupperinger, der for tiden samler sig på højrefløjen. Ida satte sig i rollen som eliten, der imødekommer de nye partier, og som modtager af beskyldningerne om ikke at favne personerne, der føler sig hjemme dér. DF har i mange år været talerøret for de oversete, så hvad bunder de nye partiers endnu yderliggående holdninger i? Det ledte over til en snak om det aktuelle interview med Mimi Jakobsen og Paludan, hvor sidstnævnte kalder Mimi for et nazisvin. En helt uvant situation for både politikere og medier. Hvem bør reagere i en sådan situation? Hvordan skal vi møde Paludan og hans lige? Er det nok bare at sige, at de skal have kærlighed? Eller at Grundloven vil beskytte os? Svaret blev aldrig helt konkret i dialogen mellem de to kvinder, men det var interessante refleksioner, der bør vække eftertanke hos alle de fremmødte.

Næste indslag var bandet Helveg og Mogensen med Morten Helveg på trommer. På dette tidspunkt var plads så småt fyldt af nysgerrige naboer fra Vesterbro, der kiggede forbi til en øl eller kaffe i solen. Nogle med barnevogn, andre med hund og fyldte indkøbsposer fra de nærliggende genbrugsbutikker. Mens musikken bankede ud af højtalerne, stimlede folk sammen på den lille plads foran den opstillede scene for at vugge med til tonerne af forskellige covernumre. Især da bandet gav deres version af Rabalderstræde kom der gang i publikum, der var friske på fællessang, og for en kort stund meldte tanken sig om, at det hele nok skal gå alligevel.

Da bandet lidt senere dykkede ned i arkivet og trak “Staying alive” op af gemmerne, henledte det tankerne til den tale Morten Østergaard gav på landsmødet sidste år. Altså om alle de gange gennem De Radikales historie, hvor partiet er blevet erklæret døende, men alligevel altid har modbevist det – og sommetider endnu kommet tilbage endnu stærkere.

Som et af bandets sidste numre spillede de “Highway to hell”. Måske endnu en reference. Denne gang til det mulige kaos, der kan opstå efter stemmerne er talt op, og ingen kan samle det nødvendige flertal. Måske skal tingene ikke overtænkes, og bare ses som det de er; en rigtig god kending – både sangen og Morten på trommer.

Et stort hit dagen igennem var mulighed for at få bundet en turban om hovedet. I magenta, selvsagt. Ved opstillede klapstole langs vejen stod en gruppe mænd klar til at vikle tørklædet stramt om hovedet på de nysgerrige fremmødte. Og der gik ikke lang tid før pladsen midt på Sønderboulevard var pyntet med farvestrålende hovedbeklædninger. Et syn der fik mange cyklister og bilister til at kigge en ekstra gang, og sikkert forveksle arrangement for at være af en helt anden karakter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eftermiddagens højdepunkt var klart musikquizzen med Samira Nawa som quizmaster, og Morten Østergaard og Peter Skaarup på hver sin side af bordet. Ud fra korte musikbidder skulle de to deltagere gætte politiske begivenheder fra de seneste år. Tonerne af Blå Øjnes “Fiskene i havet” henledte tankerne på fiskeri, og da svaret “kvotekonger” gik op for de to herrer på scenen, udbrød der stor jubel blandt publikum. Lige så gik det med sangen “We don’t talk anymore” om den til tider hårdtprøvede relation til Socialdemokratiet, eller diskohittet “Hvor skal vi sove i nat?” med åbenlys reference til Mortens igangværende kampagne, hvor han overnatter hos danskere rundt om i landet. Om det var tilsigtet eller ej, så dukkede “Highway to hell” op igen; denne gang var det dog med henvisning til den seneste motorvejssag, der har udspillet sig i Jylland.

Morten var i hopla fra start til slut, og lagde hårdt ud med en hel række stikpiller til DF og Peter. Faktisk var Morten så skarp og hurtig med svar, at quizmasteren må flytte båthornet (no pun intended) tættere på Skaarup, for at give ham en fair chance for at komme til orde. Lidt hjalp det dog. Østergaard vandt stort med 7-4 til de radikale.

Eftermiddag blev til aften, og der blev budt på fællesspisning. Her var undertegnede dog nødt til at forlade arrangementet, men med meget mere på programmet er jeg sikkert på, at hyggen, glæden, musikken og samhørigheden fortsatte mange timer endnu.