Radikale Venstres budgettale forud for Københavns budget for 2019

Tommy Petersen, Budgetordfører

En verdensby med ansvar

I dag lever en tredjedel af verdens befolkning i større byer. I 2030 er forventningen, at mere end to-tredjedele vil bo i byer med mindst en halv million indbyggere. Størstedelen af verdens økonomi og jobs finder sted i byerne. De fleste større byer har højere økonomisk vækst, investeringer og jobskabelse end resten af landet, men de er også langt mere forurenede, har store socio-økonomiske forskelle og kæmper med at finde plads og sikre god infrastruktur til de mange mennesker. Fordi vi står mere direkte med udfordringerne mellem hænderne, er det også byerne, der i højere grad end nationalstaterne, går foran i omstillingen til mere bæredygtige samfund. Der går foran med at teste innovative løsninger til alt fra grønnere og hurtigere trafikafvikling til at højne folkesundheden og skabe bedre boligmiljøer uden kriminalitet og med blandede beboersammensætninger. Og som ikke mindst går foran i kampen mod klimaforandringerne og arbejdet for at anvende ressourcerne mere optimalt.

København er verdenskendt for at være én af disse innovative byer. Vi har som by modtaget så mange anerkendelser, at det kan være svært at huske dem alle sammen. Og det kan vi godt tillade os at være rigtig stolte over. Men også taknemmelige til de borgere og politikere, der kom før os og som var visionære og ansvarlige nok til at træffe modige og nogle gange dyre beslutninger, der i dag har skabt en by med nogle af verdens bedste levevilkår.

For Radikale Venstre er det vigtigt, at vi fortsætter det gode arbejde og bygger videre på de resultater, vi allerede har opnået. Der er mange andre byer i verden, ja mange andre medborgere ude i verden, der kigger på os i København for inspiration til, hvordan man kommer i gang med at blive mere bæredygtig og opnår de samme resultater, som vi har opnået. Vi har et ansvar. Ikke kun for vores egne borgere, men også for resten af verden. Der bliver lyttet til os, når vi deltager i internationale samarbejder pga af vores fremskridt, pga vores ry som en by, der er dedikeret til at skabe et mere bæredygtigt samfund for alle.

Derfor foreslår Radikale Venstre til dette års budgetforhandlinger, at vi etablerer et Verdensmålsudvalg med ansvar for at styrke og sikre vores fortsatte ambitioner for et mere bæredygtigt samfund. Verdensmålsudvalget vil have til formål at gøre FNs 17 verdensmål til københavnernes hverdagsmål. At gøre de mål, som FNs medlemslande har sagt ja til at knokle for at opnå for en bedre verden inden 2030, til en rettesnor for de mange gode indsatser, vi har gang i og forhåbentligt fremadrettet vil sætte i gang. Målet er at understøtte det internationale samarbejde for en bedre verden gennem vores beslutninger her på Københavns Rådhus og vores indsatser for et bedre København.

Vi er dog heller ikke selv helt i mål. En stor del af FNs verdensmål handler om at få alle med. At skabe lige muligheder. At sikre frihed til den enkelte. Økonomisk frihed, frihed til selvbestemmelse, frihed fra sygdom, frihed fra overgreb, og meget mere. Derfor ønsker Radikale Venstre ved dette års budgetforhandlinger at intensivere vores fælles indsats for at få alle med. Og her er det nødvendigt med en indsats for de mest udsatte af vores medborgere.

Budgetanalyserne viser, at vi på socialområdet ligger gennemgående under de fem andre største danske byer, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers, som vi sammenligner os med i seks-bysamarbejdet, i fht hvor meget vi bruger på vores mest udsatte medborgere. Alene på handicapområdet mangler der i omegnen af ½ mia. kr. årligt for at nå op på gennemsnittet af seks-byerne og et niveau, hvor vi for alvor begynder at få alle med og få alle til at kunne være en del af byen på lige fod.

Radikale Venstre er derfor glade for, at et samlet Socialudvalg står bag tre pakker som skal sikre standarden i indsatser for vores mest trængende grupper – handicappede, psykisk syge og hjemløse. Som handler om helt nødvendig grundfinansiering af afgørende kerneforanstaltninger. På tværs af alle forslagene handler det om at skabe flere botilbud, fordi vi historisk set har haft lange ventetider. Det handler om borgernes værdighed.

Et stort antal københavnere befinder sig i hjemløshed – eksempelvis på et herberg, som såkaldte sofa-sovere eller på gaden. En central forudsætning for at hjælpe borgere ud af hjemløshed er adgang til boliger, som vores medborgere kan betale. Det er en udfordring i København, hvilket bl.a. viser sig ved, at ventelisten bliver længere samtidig med, at hjemløse københavnere bor længere tid på herberger end tidligere. Det har store menneskelige konsekvenser.

En voksende gruppe af de hjemløse borgere på herbergerne har herudover et stigende behov for pleje, som gør, at de ikke vil kunne bo i en almindelig almen bolig, men i stedet skal have plads på et botilbud.

Der er således behov for flere boliger til københavnere i hjemløshed. Derfor er der behov for at afprøve nye boligløsninger, så flere kan få en bolig, der matcher deres behov.

Flere af vores medborgere får i dag en psykiatrisk diagnose og modtager behandling. Samtidig er der færre senge på de psykiatriske afdelinger på hospitalerne, og borgerne udskrives derfor hurtigere. Det betyder, at vi skal hjælpe borgerne tidligere end før samtidig med, at flere borgere med komplekse problemstillinger har brug for en mere intensiv og omfattende indsats. Derudover venter en række af kommunens borgere med sindslidelse på at få en plads på et botilbud. Den rigtige støtte fra samfundet kan være afgørende for borgere med sindslidelse, der ellers er i risiko for at miste grebet om deres egen tilværelse. Der er derfor behov for at styrke kvaliteten af indsatsen samt for at etablere flere botilbudspladser – også til borgere med komplekse problemstillinger.

Antallet af københavnere med handicap er stigende. Og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte. Men Københavns Kommune har samtidig et lavt udgiftsniveau på området set i forhold til de byer, som kommunen normalt sammenligner sig med. Samlet set betyder det, at handicapområdet er under et stort økonomisk pres, og at serviceniveauet på mange områder er lavt.

Der er derfor behov for flere midler til handicapområdet. De skal bruges til at styrke kvaliteten af den indsats, borgerne møder, sikre flere hænder og nedbringe ventelisterne for borgere med handicap, der venter på en botilbudsplads.

Samtidig er der rigtig mange bygninger i Socialområdet, som er nedslidte. Vi har brugt mange penge på at renovere skolerne, og alle var enige om i budgettet sidste år, at nu kom turen til at tage Socialområdets efterslæb på bygninger. Der er ingen prestigebyggerier. Det handler om at sikre anstændige levevilkår for de borgere, som er allermest afhængige af os.

Vi ønsker ligeledes at styrke det enkelte menneskes forudsætninger i livet ved at forsøge at få alle børn med tidligt i deres liv. Vi ved, at de første år af et barns liv er afgørende for, hvordan de klarer sig igennem livet, og om de reelt har frihed til at skabe sig det liv, de drømmer om.

Som spædbørn skal barnets forældre kunne få støtte og vejledning af sundhedsplejersker. I daginstitutionerne skal der være tilstrækkelige med kvalificerede hænder til at passe godt på børnene og bidrage til at stimulere deres sprogudvikling, . Men især også til at give lidt ekstra opmærksomhed til de børn, der har det lidt svært. Vi har en række af daginstitutioner, hvor der er en større andel af børn med behov for lidt mere opmærksomhed. Med behov for dygtige pædagoger. Radikale Venstre glæder sig over de seneste meldinger fra Regeringen om at afsætte penge til flere kvalificerede pædagoger, og vi håber, at vi alle sammen herinde kan finde sammen og bistå det arbejde med kommunal finansiering. Derfor går vi ligeledes til årets budgetforhandlinger med ønsket om, at vi i fællesskab prioriterer småbørnsområdet, og i særdeleshed de institutioner med en høj andel af udsatte børn, så vi med tidlig indsats, et tidligt løft i deres liv, kan få alle med.

Vi kan desværre se, at en alt for stor del af vores børn og unge præges af stres og angst. At de i en alt for tidlig alder hæmmes i fuldt ud at være en del af fællesskabet, at føle sig fri til at være sig selv. Der er alt for mange karakterer, der er online mobning, der er for mange vikartimer med lærere, der ikke kender børnene ordentligt, osv. Vi ønsker, at alle børn skal have lige muligheder for at udvikle sig, som dem de er. Derfor ønsker vi ligeledes en indsats for at styrke vores børn og unges mentale helbred.

Det er herudover langt fra alle børn, der har adgang til kulturelle oplevelser, selvom vi har et godt kulturliv i København, som giver mulighed for dette. Når børn bliver til unge er hverdagen med kultur langt fra givet. Mange unge har ikke tradition for at opsøge museer og andre kulturinstitutioner. Mange unge har heller ikke råd til det. Hvilket kun er blevet endnu værre med Regeringens udflytning af kulturmidler fra hovedstaden og museernes øgede billetpriser. Vi mener, det er vigtigt at sikre denne adgang, fordi kulturelle oplevelser er grobund for refleksion, skaber hele mennesker, og vigtigst af alt skaber et fællesskab, der kan bremse den stigende ensomhed blandt unge. Det ønsker vi at give prioritet.

Andre dele af FNs verdensmål fokuserer med rette på at forbedre verdenssundheden gennem adgang til ren luft, rent vand, rent miljø, med flere. Jeg kan nævne verdensmål nummer 3 om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper, verdensmål nummer 10 om at sikre mindre ulighed eller verdensmål nummer 11 om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. I København er vi naturligvis godt med, hvis vi sammenligner os med resten af verden, men vi er ikke i mål.

Der er store forskelle på københavnernes sundhed afhængigt af, hvor de bor.  Sundhed er meget mere end at behandle. Vores velbefindende hænger sammen med vores krop og sind. Vi skal hjælpe københavnerne til, at det er nemt at leve sundt. Det gør vi når vi investerer i cykelinfrastruktur, bænke og parker. Det gør vi når vi giver redskaber til at leve et sundt liv, uanset hvor i byen vi bor.

Mange af os bliver syge af vores livsstil. Det er en politisk opgave at sætte folk fri. Et godt helbred sætter folk fri. Vi skal forebygge sygdomme, før de opstår, frem for kun at behandle dem, når skaden er sket. Vi skal i København mindske den sociale ulighed i sundhed.

Københavnerne er frie mennesker. Frie til at træffe usunde valg. Men vi skal som kommune hjælpe med at reducere den skade, som der kan opstå. Vi skal stå parat med rådgivning og støtte til at komme ud af afhængighed og misbrug. Der er retskrav på alkoholbehandling, men mange afhængige af stoffer står på ventelister. Vi skal også hjælpe de københavnere som vælger at tage stoffer, inden de når ind i et misbrug. De skal ikke stå med deres liv i hænderne i en russisk roulette, hvis de vælger at tage stoffer. Gennem test skal vi hjælpe til at reducere de skader, som en overdosis eller farlige kombinationer vil kunne give.

Som mange andre Københavnerne bliver vi naturligvis bekymrede, når vi læser om hvor farlig forureningen er for os, der bor i byen.  I dag lever alt for mange med nedsat livskvalitet og flere hundrede dør hvert år af luftforurening i byen. Noget kommer udefra, den skal vi have reguleret i det europæiske eller globale fælleskab, men det vi selv er herrer over, det skal vi gøre noget ved.

Vi ved, at det er transporten, der trækker hårdt fra i CO2 regnskabet, og selvom vi gentagne gange har sendt breve til Regeringen, om at få mulighed for at stramme miljøzonerne og dermed sikre københavnerne en renere luft i byen, står vi ligesom stille. Som københavner og som far, er det helt uforståeligt at man på Christiansborg ikke bruger de midler, man har for at komme Københavnernes sundhed i møde.

Man kan jo naturligvis altid håbe på bedre vinde fra Christiansborg, men vi kan også handle. I Radikale Venstre vælger vi det sidste. Vi går til forhandlingerne med en ren-luft pakke, der tager fat på at forgrønne vores mobilitet, både den på vand og den på land. Vi kan ikke sidde på hænderne, vi skal fremad mod en grønnere hovedstad. For Københavnerne. For Danmark. For Verden omkring os.

Som jeg sagde i min indledning, så høster vi i dag frugterne af tidligere visionære politikeres arbejde i dette hus. Én af grundene til at Københavnerne cykler så meget som de gør, er at vi hele tiden har forbedret forholdene for vores cyklister, vi har bygget cykelstier, super cyklestier og vi er i gang med at sikre flere og flere skoleveje til byens yngste cyklister. Det skal vi blive ved med og så skal vi styrke københavnernes mulighed for at parkere deres cykler, både dem de selv har og dem de låner.

Og så skal fremtiden for København naturligvis være endnu grønnere. Med de mange nye indbyggere og de fremtidsudsigter, der er for et tæt bebygget København, er det afgørende, at vi i fællesskab sikrer blå og grønne åndehuller, masser af træer og vild bynatur, for fortsat at kunne være én af verdens mest ’liveable’ byer.

Tak for ordet.