Agathe Engell ansat som ny organisationssekretær hos Hovedstadens Radikale Venstre

Hovedstadens Radikale Venstre har ansat Agathe Engell som ny organisationssekretær i vælgerforeningen. Hun overtager posten fra Malthe Krarup, som har været med os det sidste år, men nu skal læse sin bachelor i London. Vi takker Malthe for samarbejdet, hans enorme indsats og ønsker ham held og lykke i fremtiden!

Agathe er 21 år gammel og efter et år på Yale-NUS College i Singapore, fortsætter hun nu sit økonomistudie på Københavns Universitet. Hun har erfaring med økonomistyring fra andre frivilligforeninger, herunder Radikal Ungdom, hvor hun var projektleder på et dialogprojekt i Zimbabwe. Vi glæder os til at samarbejde med hende og er sikre på, at hendes erfaringer vil komme vælgerforeningen til gode.

Derudover er Agathe svært glad for boldspil og dans, og hvis hun fik lov, ville hun spise chokolade hele dagen – truslen mod kakaotræerne er endnu en god grund til at støtte op om den radikale kamp for en grønnere klode.