Kom med til Landsmødet 2018

Sæt kryds i kalenderen og gør dig klar til årets politiske højdepunkt, det radikale landsmøde, der i år holdes i weekenden 15.-16. september på Nyborg Strand.

Vi samles fra hele landet til to dages engageret politisk debat og festligholdelse af det radikale fællesskab, og du er inviteret til at deltage og sætte dit politiske aftryk, hvad enten det er som inspireret tilhører i salen, som aktiv på talerstolen eller i gruppesamtaler ved de politiske værksteder.

Adgang forudsætter et adgangskort, som koster 100 kroner for hele weekenden for delegerede såvel som ikke-delegerede. Som noget nyt i år er deltagergebyret inkl. kaffe/the lørdag frem til kl. 17.

Sådan tilmelder du dig: 
Tilmelding og betaling samt evt. bestilling af forplejning skal ske på radikale.dk siden. Du skal være logget ind, for at se tilmeldingslinket, som er til højre for teksten. Du logger ind i øverste højre hjørne med din e-mailadresse som brugernavn. Har du glemt kodeordet, eller har du aldrig brugt det, kan du klikke på “glemt adgangskode” i loginboksen – så modtager du en mail med mulighed for at nulstille det. Har du problemer med login, kan du skrive til webmaster@radikale.dk.

OBS: Tilmeldingsfrist er fredag den 14. september klokken 12.00.

Delegeret:
For at have stemmeret på Landsmødet skal man være delegeret. De delegerede bliver valgt i deres respektive kommuner. I Hovedstadens Radikale Venstre betyder det, at delegerede fra Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune bliver valgt på generalforsamlingerne for henholdsvis Frederiksberg Kommuneforening og Tårnby/Dragør Kommuneforening. Delegerede fra Københavns Kommune bliver valgt på bydelenes generalforsamlinger. Hvis man bor i Københavns Kommune og ikke blev valgt som delegeret på sin generalforsamling kan man med skrive til sekretariat@radikalehovedstaden.dk og skrive sig op til evt. ledige pladser. Erfaringen siger, at der er god mulighed for at få en plads herigennem. Hvis man bor på Frederiksberg eller i Tårnby/Dragør er man velkommen til at skrive til enten formanden for Frederiksberg eller formanden for Tårnby/Dragør.

Forplejning
Bemærk at deltagerebyret i år er inklusiv kaffe/the og isvand lørdag frem til kl 17.
Når du bestiller kan du ligeledes bestille frokost og landsmødemiddag. Du kan desværre ikke efterbestille forplejning via hjemmesiden. Kontakt i stedet radikale@radikale.dk.

OBS: Medlemmer af Radikal Ungdom vil fra snarest muligt kunne tilmelde sig via www.radikalungdom.dk.

Overnatning:
Bestilling af overnatning skal ske direkte til hotellet igennem Hotel Nyborg Strands eget bookingsystem her eller på telefon 65 31 31 31.

Mere information:
Du kan læse meget mere om landsmødet, procedure og resolutioner på lm18.radikale.dk.

Program:
Det foreløbige program findes på https://lm18.radikale.dk.
Bemærk at det officielle program slutter søndag 12.30.

After party:
Søndag eftermiddag vil der være møder i nogle af partiets dialogfora og udvalg.