PRESSEMEDDELELSE – Radikal viceborgmester skifter politisk ståsted.

Pressemeddelelse: 4/4/2017

Radikal viceborgmester skifter politisk ståsted.

Den radikale 1. viceborgmester og formand for Kultur og fritidsudvalget, Morten Jung smækker med døren og banker nu på hos De Konservative. Den lokale partiformand ønsker borgmester Jørgen Glenthøj og Morten Jung tillykke med den nye politiske romance.

I skuffelse over ikke at blive opstillet som partiets spidskandidat i efteråret smækker den radikale 1. viceborgmester Morten Jung nu med døren, og følger i sin politiske læremester, den forhenværende radikale Pernille Høxbros fodspor. Nu lader det til at Morten Jung forsøger at gøre hende kunsten efter og sikre sig en taburet på borgmester Jørgen Glenshøjs konservative hold.

”Selv om pleje af baglandet aldrig har været Mortens stærke side, så har han ført radikale politik i 10 år og loyalt kæmpet for at sætte radikale fingeraftryk på byens kultur- og fritidsliv. Derfor er det selvfølgelig med en vis undren, at jeg modtog hans udmeldelse samme dag som det konservative opstillingsmøde, og nu vælger nu at kæmpe for konservativ politik” udtaler formanden for Det Radikale Venstre på Frederiksberg, Jens-Christian Navarro Poulsen

Efter at være blevet vraget som spidskandidat på den radikale opstillingsgeneralforsamling i efteråret, valgte Morten Jung ikke at genopstille. Partiskiftet får således ingen indflydelse for den radikale liste, som toppes af spidskandidat, Lone Loklindt og nuværende formand for Børneudvalget, Karsten Lauritsen. Begge har i øvrigt erfaring fra Rådhuset, da Lone Loklindt sad i kommunalbestyrelsen frem til 2011 og Karsten Lauritsen sidder der i dag

”Vi går til valg i tiltro til at vi har sat det stærkeste hold. Jeg vil dog ikke udelukke, belært af erfaringen, at vi lige holder en ekstra armslængde til de konservatives lokketoner. Men vi radikale er jo ikke kendt for at stille os i vejen for kærlighed mellem mænd, så vi ønsker da Jørgen Glenthøj og Morten Jung tillykke med den nye politiske romance” udtaler Jens-Christian Navarro Poulsen.

Jens-Christian Navarro Poulsen, formand for Radikale Venstre på Frederiksberg 6133 4458

Lone Loklindt, Spidskandidat for Radikale Venstre på Frederiksberg 5364 1644

Karsten Lauritsen, Formand for Børneudvalget 2685 8595

Dette indlæg er gemt under Pressemeddelelse.