Formandens beretning for det forgangne foreningsår

Til årsmødet 29. april 2017 fremlagde vælgerforeningens formand Bo Nissen Knudsen denne beretning som blev godkendt af forsamlingen.

Det er et hårdt år at skulle berette om i en vælgerforening for et socialliberalt parti, for slet ikke at tale om for et radikalt parti. Det har ikke budt på mange opmuntringer fra den store verden – og hvis det skulle vise sig at man i Frankrig vælger en socialliberal præsident, har de været så ufine at lægge valget så det lige akkurat at sniger sig uden om vores foreningsår og ikke kan komme med i beretningen.

Men jeg skal alligevel forsøge at lægge ud med noget der ligner gode nyheder. Gennem flere år har vi haft en stille siven i medlemsskaren som kun var afbrudt af enkelte spektakulære begivenheder som har givet et stort antal nye – f.eks. valgresultatet i 2015, resultatet af afstemningen om retsforbeholdet eller valget af Donald Trump. Og så har det jo været en lidt blandet fornøjelse at der skulle den slags spektakulært dårligt nyheder til at sørge for opmuntring til os.

Det kan dog se ud som om at den tendens nu er vendt. De seneste måneder har vist en stille tilgang, og hvis tendensen ellers holder, er det næsten den bedste form for tilgang, da det kan indikere at vi gør noget kontinuerligt rigtigt.

Og jeg mener da også at partiet har været inde i en positiv udvikling. Regeringsdeltagelsen gav os ikke bare skrammer i den offentlige overflade, men også nogle dybe sår internt i partiet og organisationen. De sår er ved at være helet, og i de fleste hjørner af partiet kører samarbejdet i en positiv ånd. Og som repræsentant for de københavnske medlemmer er man efterhånden i den uvante situation at man sjældent for alvor behøver hæve stemmen til de nationale møder, men kan opføre sig nogenlunde normalt.

Kommunalvalget på vej

Helt stille går det dog aldrig for sig i det lille parti, og heller ikke her i Hovedstaden. Hvis vi nogensinde skulle tro at vi kunne få absolut ro på de interne linjer i et levende politisk parti, er der aldrig noget som et kommunalvalg til at udrydde dén misforståelse.

Senest er der taget hul på underholdningen på Frederiksberg hvor den radikale 1. viceborgmester Morten Jung vågnede op en forårsdag og fandt ud af at han snarere var konservativ. For dem af os som har en ideologisk tilgang til politik, kan det virke lettere utroligt at man kan svinge fra radikalisme til konservatisme med kort varsel, men det hjælper nok hvis man snarere har den tilgang til politik at man bare gerne vil have en placering på en liste som ser ud til at kunne give valg.

Ethvert kommunalvalg er rigt på den slags tosserier og sårede egoer, og hvis det kan falde én lidt svært at finde den rette grimasse til at ønske Morten Jung held og lykke med sin nye politiske overbevisning, kan man i hvert fald lykønske ham med at være en slags lokal frontløber for tosserierne her et helt halvt år før valget. Den sidste bliver han næppe!

Vi finder dog forhåbentlig bedre ting at strides om end den slags. Demokrati handler jo ikke om at vi nødvendigvis skal være enige, snarere handler det om at kunne være uenige på en civiliseret måde. Det skal vi huske når vi forhåbentlig skal igennem en masse kampvalg her i dag.

Nogle af kampvalgene har vi taget hul på allerede i løbet af året, da vi i alle fire kommuner her i Københavns Storkreds har fået opstillet vores kommunale kandidater. Nu er det så for alvor kommunalvalget der står for døren, og ud af døren skulle der gerne komme en masse nyvalgte radikale – men først og fremmest skal der gerne komme en vilje til at gøre vores hovedstad til et bedre sted for borgerne.

Ligesom vi siger at vi arbejder på at gøre Danmark større, skal vi også være med til at få den enkelte borger til at føle sig større i sit eget liv. Kommunalpolitikken er den nære politik, og gennem det nære kan vi for alvor gøre en forskel i hverdagen. Det er i den nære kontakt med skolen og lærdommen at børn kan vokse og få udsyn til verden – hvis deres forældre ikke lige har råd til at tage dem med på jordomrejse. Det er når vi åbner storbyens muligheder for alle de unge som kommer hertil for at tage en uddannelse, at vi kan sætte dem fri for alvor. Og det er i hvert fald ikke når nogen finder på noget så udsøgt tåbeligt som at sætte et loft for uddannelse!

Så vi skal gå til valg på at København skal være en åben by, en grøn by og en by som skaber muligheder for den enkelte. Vi har allerede i år besluttet at vi ønsker at kæmpe for at bevare et grønt frirum på Amager Fælled. Vores folketingsmedlem og borgerrepræsentanter har i den anden ende af byen kæmpet for at kommunen ikke må svigte når børnene i Tingbjerg mest forbinder den grønne farve med mug på væggene i deres lejligheder.

Politikken er konkret

Senere i dag skal vi sætte pejlemærker for os selv når vi skal vedtage politiske programmer – og uanset hvordan de ender med at se ud når alle ændringsforslag og ændringsforslag til ændringsforslag er behandlet, skal vi have blik for at ordene skal føre til handling.

Vi er en politisk organisation, og vi skal altid have den konkrete virkelighed ind i vores politik. Det er så let at forfalde til at blive en ren kampagneorganisation, og mange partier ender med i praksis at blive heppekor for deres folkevalgte. Det må vi aldrig blive til, men vi har til gengæld en forpligtelse til altid at hjælpe dem med at holde fokus på hvad det handler om – og at det ikke bare er et tomt slogan når vi siger at det handler om mennesker.

Jeg håber at I trods de hårde tider har haft et godt år, og at I får et godt årsmøde. Og ikke mindst håber jeg at I vil være med til også at gøre det til et godt årsmøde for de andre deltagere – og at I bagefter vil være med til at gøre vores hovedstad til en bedre by og at gøre Danmark større. Ikke mindst for dem som ikke var så heldige at de kunne være her i dag.

God kamp!

Dette indlæg er gemt under Arrangementer, Foreningsnyt.