Formanden har ordet: Noget af lortet kan vi da feje op

Det forgangne år bød på mange ulykker, men det var ikke dem alle som var lige definitive. Nogle af dem kan vi heldigvis stadig gøre noget ved.

Vi har taget afsked med et 2016 som er blevet udråbt som et af de værste år i årtier, men som XKCD nådesløst kunne påpege, var meget af det dårlige ved 2016 netop dét som det betyder for 2017 og årene fremover. Så som storkredsformand kan jeg ikke umiddelbart tilbyde den store trøst, i hvert fald ikke i forhold til den nære fremtid: Allerede om et par uger indsættes Donald Trump surrealistisk nok som amerikansk præsident, og om et par måneder påbegynder UK sin tur ud af EU (efter alt at dømme, men Supreme Court skal dog først ind over).

Måske skal man ikke tage sorgerne på forskud (som manden på billedet lige ovenfor – et billede som faktisk er taget fra en artikel fra før Brexit-afstemningen), men Brexit er nok den udvikling som det er sværest at afskrive som katastrofal. Man kan håbe at Donald Trump ender som en pauseklovn som ikke magter det politiske spil når der kommer til stykket, og at ulykkerne begrænses til det i forvejen kriseramte amerikanske politiske system – ganske som det endte med pauseklovnen Berlusconi i Italien. Men det er langt sværere at se hvordan skaderne ved Brexit kan inddæmmes. For velstanden, for velfærden og for freden.

Trækket bliver længere og sejere end længe

Der er blevet sagt mange ord om hvordan de mange dårlige politiske nyheder fra 2016 er udtryk for mistillid til det politiske system og til eliten. Der er sagt noget færre om hvordan de også kunne være udtryk for langvarig økonomisk krise – og endnu længere varende krige i Mellemøsten som nu for alvor er ved at brede sig til Europa, som følge af en helt bevidst strategi fra vores mest nådesløse modstandere i krigene.

Herhjemme kan vi i det mindste lune os ved at den økonomiske krise er ved at være ovre – og endda har været det længere end vi troede – mens det er noget vanskeligere at se en ende på vores krige i Mellemøsten, ikke mindst slaget om Mosul som hurtigt kan blive mindst lige så blodigt som slaget om Aleppo, denne gang bare med os selv i rollen som deltagere i den shia-dominerede koalition som “befrier” en storby fra en sunni-domineret styrke. Med en masse bomber. Og med en forudsigelig flygtningestrøm til følge.

En gruppe af vores nuværende allierede i slaget om Mosul, shia-militser fra Folkets Mobiliseringsstyrker som også deltager i krigen i Syrien – vel at mærke på Assad-regimets side (billede fra Al-Jazeera.com).

I lyset af alle de massive ulykker virker det som meget små ulykker vi udsættes for af vores egen regering herhjemme. Men et sted skal man jo starte hvis man mener noget med et langt og sejt træk! Eksempelvis sendte regeringen os på juleferie med noget så tåbeligt som et loft over uddannelse – og det er da et godt sted at starte hvis man vil gå imod en udvikling hvor populisme, falske nyheder og fordummelse i stigende grad får lov at sætte dagsordenen!

Og man skal jo starte et sted

Det har da også været  opmuntrende som storkredsformand at kunne byde velkommen til en lille, stabil strøm af nye medlemmer som ofte fortæller samme historie: at hvis de skal gøre en forskel, kan de jo starte med at melde sig ind i et parti, påvirke processen indefra og afskrive alle de nemme løsninger til fordel for det lange træk.

Det kommende år byder også virkelig på en mulighed for at starte i det helt små med kommunalvalget i november. Og vi kunne endda starte ikke bare med det små, men de små når vi sætter vores kommunalpolitiske fokus: Kampen mod populismen og fordummelsen starter med uddannelse, og uddannelse starter med børnene. I de kommunale skoler og institutioner og i Københavns mange frie skoler og selvejende institutioner.

Starter vi med at gøre København til en klog by og til en grøn by, har vi dog noget vi kan pege på når de sorte skyer samler sig, og vi får alvorligt brug for gode forbilleder.

Godt nytår – og god fornøjelse med det lange træk!

Dette indlæg er gemt under Foreningsnyt.