Næstformanden har ordet: Hvorfor tænker ingen på de andre religiøse minoriteters rettigheder?

Regeringen ønsker håndfaste indgreb overfor de, der prædiker religiøs ekstremisme, og har, sammen med med S, DF, Kons., LA og SF, fremsat et såkaldt enighedspapir (Se vedlagte bilag i bunden af indlægget).

I papiret kan man læse at tilskuddene “strammes op”, så modstandere af demokrati ikke kan få penge, hvis de forsamler sig i en forening om deres formål. Endvidere kommenteres det at friheds- og menneskerettigheder, dvs. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed mv., skal indgå i vurderingen af disse bevillinger.

Der rejser sig imidlertid straks en lang række ubehagelige komplikationer i den ordinerede medicin mod uvelkomne synspunkter. For det første at man risikerer at ramme andre end de tilsigtede, islamisterne, nemlig alle andre religiøse minoriteter. Men givetvis også protestanterne. For når det er op til de sekulariserede embedsmænd rundt i kommunerne (man påtænker den kommunale forvaltning at foretage de konkrete skøn), kan loven finde anvendelse til at begrænse pengestrømmen til fredelige foreninger, der ikke prædiker shari’a eller opfordrer til vold (det er kun sidstnævnte der er kriminelt, men det er prædikeren man vil straffe). Hvilket Marianne Jelved også gjorde opmærksom på her.

Som fagminister bar hun den gamle fane, der rettelig kendetegner liberale magthavere i et demokrati, men som hr. Haarder er alt for ivrig til at glemme: ‘jeg er uenig med dig, men jeg vil forsvare din ret til at ytre dine meninger’. Som hun siger: “jeg mener, at det er decideret ulovligt at udelukke en forening alene på baggrund af dens religiøsitet. Hvis foreningen er lovlig, har kommunen pligt til at udleje eller anvise lokaler til dem.” Eller formuleret af en jurist.

For har rockere ikke også den samme form for ideologiske sindelagskontrol over deres klan, som de islamistiske hadprædikanter har over deres: hvor er enighedspapiret om rockere? Og bistår et liberalt samfund den klassiske frihedsværdi om forsamlingsret, ved at nægte tilskud eller lokaler til foreninger der er imod forsamlingsfrihed?

Gamle idéers fane har det dog med at få oprejsning før eller siden, og man kan ikke være så sikker på at det er de samme kræfter som vores der bibringer forandringen. Næste år er 500-året for de lutherske teser, der indledte den kamp på ord og ånd, der formede vores kultur. Hvad der førte til oplysningstanker, og siden implementering af frie og lige rettigheder. Derfor er det vigtigt at de Radikale fremkommer med den pointe Marianne Jelved gjorde sig for to år siden.

I Enighedspapiret, der ikke er underskrevet af Radikale Venstre, anser man folekoplysningsloven som “et vigtigt instrument” til at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab – dyder, der selvsagt kommer ud af den kultur og ånd, vi gerne vil beskytte, og som ikke gennem lov kan gøres til værktøj, som skulle man benytte det til at fjerne det eller det ukrudt.

Som det hedder: kamp på kultur, ord og ånd. At bruge lovgivning som ukrudtsfjerner, vil for nogle vække ubehagelige historiske associationer, for andre ses det som det som vejen frem. Blot har de glemt at den ikke er farbar uden forståelse for kulturen, hvorudaf den er kommet og hvori den lever.

Lad derfor det sidste ord ikke være sagt i denne sag.

Det endelige lovforslag fremsættes til oktober som en ændring til folkeoplysningsloven.

God weekend.
Viktor Dylander
——————-
Enighedspapir ml. regeringen, S, DF, Kons., LA og SF
Folkeoplysningsloven