Næstformanden har ordet

Uklar tænkning og dårlig dømmekraft resulterer i uddannelsespolitisk nonsens

Agendaen må have været kort på den nye uddannelsesalliance, S-O-Vs, møder på Børsgade, hvor Uddannelses- og forskningsministeriet holder til. Tilsyneladende har den nye aftale om et såkaldt ’uddannelsesloft’, indført overfor mennesker med forhåbninger om at investere i deres egen og samfundets fremtid, ved at tage flere end én uddannelse på samme eller højere niveau, ikke givet anledning til mange bekymringer om højere frafaldsstatistikker endsige partiernes traditionelle uddannelsespolitiske profiler.

Den ansvarshavende minister, fru Tørnæs, har i denne sag været så uhyre ulogisk at høre på, at man knap skulle tro det var sandt: ”Vi vil sikre, at vores skattekroner bruges fornuftigt. Og det er fornuftigt at begrænse muligheden for, at man kan få statsfinansieret flere uddannelser”. Altså så længe der er tale om uddannelser på samme eller lavere uddannelsestrin. Men hvis den professionsuddannede finansøkonom, der har brugt to år på at uddanne sig, og nu gerne vil føje de karrieremæssige konjunkturer, og starter på et juridisk fakultet, er der ingen kvaler, staten betaler. Rettelig har fru Tørnæs’ uddannelsesalliance, af mere end én fremtrædende politiker, fået hug for at være ulighedsskabende, hvilket man nok kan tilgive ministeren, hvis eget parti har en ideologi der tilsiger netop dette, men at også Socialdemokraterne tager del i disse principper, må altså høre til en af de større politiske absurditeter.

Desuden savnes blot ét belæg for ”fornuften” i, at begrænse muligheden for statsfinansieret uddannelse, jf. ovenstående citat.

Såfremt Radikale Venstres politiske leder er en klog mand, sørger han for at fremhæve dette faktum, når han i fremtiden skal kritisere aftalen. Indtil videre har hans udmeldelser været mindre skarpe, eller i hvert fald ligeså meget som

SFs, hvilke de da også indholdsmæssigt har vækket mindelser om. Hvad der vil være vægtigst at få banket på plads, dog, må blive den strengt ulogiske tænkning der præger uddannelsesalliancens aftale; som bekendt har mantraet jo hidtil været, at flere skal gennemføre hurtigere samtidig med at frafaldsprocenterne skal sænkes. Men hvordan stemmer dette overens, fru Tørnæs, med at den logiske følge af uddannelsesalliancens nye principaftale uvægerligt vil medføre et større frafald på de højere læreranstalter og professionsuddannelser? Får en studerende kastet bare lidt tvivl over sit første uddannelsesvalg, vil det sikreste fremover jo være at droppe ud, dermed efterladende sig en halvtom studiejournal og spildte skattekroner. Men dette får ministeren behændigt afværget ved at vende sagens kerne på hovedet

”Man kan jo stadig godt træffe omvalg. Undervejs i sin uddannelse kan man ombestemme sig. Det, der er tale om her, er færdiguddannede, som vil på en ny uddannelse. Det er det, der skal begrænses”.

Prikken over i’et: ”Jeg har svært ved at se, hvorfor lige præcis det her skal bidrage voldsomt til uligheden i det danske samfund” (som hun rent faktisk udtalte i Politiken 03.06.), så man må forstå at vilkårene for færdiguddannede sygeplejersker der vil være læger, men selv skal betale for dette, er lige så lige som en historiker der vil være biolog, og får dette betalt af staten. Forvirringens tid er så sandelig ikke ovre, og hvorledes dette nogensinde kan blive socialdemokratisk politik er mig, som nævnt, en gåde. Og jeg kan kun konkludere at den relevante ordfører besidder dårlig dømmekraft på sit partis vegne.

Viktor Dylander
Næstformand
Hovedstadens Radikale Venstre