Forslag til vedtægtsændringer

Til årsmødet 16. april skal vi bl.a. tage stilling til en mindre pakke forslag om ændringer af vælgerforeningens vedtægter. Forslagene er resultatet af en længere proces, hvor der over efteråret og vinteren er blevet foretaget evalueringer af folketingsvalget og af vælgerforeningens nuværende struktur.

Der er kommet 8 forslag til vedtægtsændringer ud af det, og de kan ses her (bemærk at det ene er udgået).

Der er ligeledes indkommet ændringsforslag til ændringsforslagene, og de er samlet her.

Forslagene rækker fra mindre, rent teknisk betonede, forslag og til forslag som ændrer grundlæggende på hvordan vi stiller folketingskandidater op, og hvordan vi organiserer os i bydele m.v. Bemærk at 3 af forslagene findes i to versioner (markeret med a og b).

Der kan stilles ændringsforslag til forslagene helt op til selve mødet, men det kan anbefales at stille dem i så god til som muligt, så kvaliteten af diskussionen kan blive så god som muligt. Og send dem venligst til sekretariat@radikalehovedstaden.dk.

Ønsker du at diskutere forslagene til vedtægtsændringer før årsmødet, er du velkommen til at gøre det hvor du ønsker det – men det kan bl.a. gøres på den åbne Facebook-gruppe Radikal Debat og diverse andre Facebook-grupper. Op mod årsmødet vil vælgerforeningens ledelse dog forsøge at angive nogle – forsøgsvis – faktuelle spørgsmål og svar til forslagene her nedenfor.

Spørgsmål og svar (udbygges løbende op mod årsmødet)

Til forslag 1 – Om sammensætningen af storkredsbestyrelsen

Hvad er Sainte-Laguës metode, og hvad vil ændringen betyde for sammensætningen?

Sainte-Laguës metode er en udbredt metode til at fordele mandater ved valg. Vi vurderer at ændringen vil betyde meget lidt for sammensætningen af storkredsbestyrelsen, men modsat de lidt hjemmestrikkede metoder til at afgøre fordelingstallene som er benyttet hidtil, er den matematisk entydig. Ændringsforslaget burde derfor i vores øjne være helt ukontroversielt.

Til forslag 2a og 2b – Om tegningsret i vælgerforeningen

(Endnu ingen spørgsmål)

Til forslag 3 – Om et stående kampagneudvalg

Hvad vil forslaget betyde for valgkampsmidlernes fordeling mellem storkredsens prioriteter og lokalforeningernes prioriteter?

Dette forslag vil ikke i sig selv have betydning for fordelingen. Det vil derimod forslag 7.

Kunne man forestille sig at ét medlem fra hver lokalforening (bydels- og kommuneforeninger under vælgerforeningen) var født medlem af det stående kampagneudvalg?

Det kunne man godt, men det ligger ikke i forslaget. Med den nuværende formulering er repræsentanter for lokalforeningerne dog velkomne til at stille op til valg på linje med andre.

Til forslag 4a og 4b – Om prioritering af folketingskandidater

Hvor mange topkandidater opstilles der normalt i dag og hvor mange må der opstilles (samt af hvem)?

Det er årsmødet der beslutter hvor mange topkandidater der udpeges, jf. de nuværende vedtægters § 11, stk. 1. Der er ikke nogen ‘normal’ for hvor mange der udpeges, men de senere år har tallet typisk ligget mellem 1 og 3.

I forbindelse med kommunalvalg i København siger vedtægternes § 12, stk. 4 at der skal være separat afstemning om hvem der skal være nr. 1 på listen – men det kan ikke sammenlignes direkte, da valgloven tillader at man ved kommunalvalg kan bruge prioriteret sideordnet opstilling, dvs. at vælgerforeningen selv kan vælge kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen. Til folketingsvalg tillader valgloven (i kombination med landsforbundets vedtægters § 8, stk. 2) kun at man udpeger den kandidat som skal stå øverst i den enkelte kreds, mens resten af kandidaterne angives i alfabetisk rækkefølge.

Bemærk at hverken de gældende vedtægter eller ændringsforslagene specificerer hvad der ligger i udpegningen af topkandidater ved folketingsvalg. Det har tidligere givet sig i udtryk i varierende former for prioritering af kampagneindsatsen.

Er pointmetoden i Landsforbundets vedtægter ikke den samme som beskrevet i Hovedbestyrelsens retningslinjer, og hvor kan beskrivelsen findes?

Jo, der er tale om samme metode. Den kan desværre p.t. ikke findes på radikale.dk, men står beskrevet i et appendiks nederst på siden som indeholder vælgerforeningens vedtægter.

Til forslag 5 – Om folketingskandidaters nominering i opstillingskredse

Hvad skal det betyde at der ikke er nogen forslagsstillere bag forslaget?

Forslaget har været nævnt flere gange i arbejdet med evaluering af folketingsvalget og arbejdet med strukturen. Derfor er det indtil videre taget med for fuldstændighedens skyld. Men hvis der ikke endegyldigt kommer navne på, vil det ikke komme til diskussion og afstemning på årsmødet.

Hvordan vil vælgerforeningen sørge for at lokalforeningerne inddrages i processen for kandidaternes valg af kreds til opstilling (og dermed valg af lokalforening som skal bidrage til valgkampen)?

Det ligger ikke i selve forslaget, som må forudsætte en dialog mellem kandidater og lokalforeninger på forhånd.

Til forslag 6a og 6b – Om antallet af folketingskandidater

Hvilke erfaringer er det, som storkredsen har gjort sig, der betyder at man ønsker at koncentrere midlerne på færre kandidater? Er koncentrering af midlerne den eneste (og rette vej) at gå?

Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt faktuelt, da der er tale om en vurdering af varierende erfaringer fra en række af folketingsvalg. Det er således også et spørgsmål som har været diskuteret ved adskillige årsmøder gennem tiden, og som længe har delt vandene.

Til forslag 7 – Om forenkling af kravene til bydelene

Hvad indebærer ændringen i stk. 3 og stk. 4 hvor det foreslås at en bydelsforening ikke længere er forpligtet til at have sine egen konto og kasserer?

I de nuværende vedtægter står der ikke noget om hvilke indtægter de enkelte bydelsforeninger har, men det har i en årrække været praksis at vælgerforeningens forretningsudvalg afsætter et fast beløb pr. medlem til de enkelte bydele, og at beløbet udbetales til den enkelte bydelsforenings konto. De seneste par år har beløbet af forretningsudvalget været sat til 30 kr. pr. medlem.

Det samlede bloktilskud til bydelsaktiviteter har således været i størrelsesordenen ca. 50-60.000 kr. årligt, mens vælgerforeningens samlede omsætning har været på omkring 800.000-1.000.000 kr. I alt har bydelstilskuddene altså udgjort omkring 3-6 % af af den samlede økonomi.

Den foreslåede stk. 3 fastslår at bydelsforeningerne/bydelsforsamlingerne i det hele taget kan forvente at råde over en del af vælgerforeningens midler, men fastslår til gengæld også en praksis hvor der ikke overføres faste beløb til 6 særskilte foreningskonti, men hvor medlemsaktiviteter kan dækkes løbende. Således vil der altså være tale om en administrativ lettelse, men en lettelse som også indebærer at der ikke kunne spares op af de faste tilskud.

Til forslag 8 – om faste roller i forretningsudvalget

Hvordan fordeles arbejdet i forretningsudvalget i dag?

Forretningsudvalget konstituerer sig selv på det første møde og fordeler løbende de opgaver som kommer til. Det ligger dog fast at forretningsudvalget skal konstituere sig med en af næstformændene som økonomisk ansvarlig sammen med formanden.

Dette indlæg er gemt under Foreningsnyt.