Formanden har ordet: Ikke alt kan mørklægges

Der er omsider ved at komme lys over de mange ulykker som Venstre-regeringen har ladet Eva Kjer Hansen lave i sit landbrugsministerium – og i de rester af det gamle miljøministerium som det nu har opslugt. Men flere af oplysningerne kommer kun frem på trods af offentlighedsloven.

Som tidligere skrevet på denne plads kan vi med landbrugspakken måske – en gang i fremtiden – se frem til mindsket kvælstofforurening ved at forskningsprojekter skaffer bedre data til mere målrettet regulering, men det eneste vi kan være sikre på, er at der i mellemtiden bliver svinet mere.

Væsentlige dele af regnestykkerne omkring forureningen bygger på regulære politiske forvanskninger af data fra samme forskermiljøer som skal være med til at udvikle den målrettede regulering, og det har alligevel været et nummer for groft, hvilket har fået en del forskere til at reagere og gøre opmærksom på at de ikke kan genkende deres egne data.

Tak til konventionen og unionen

Samtidig med at ministeren er kommet i problemer omkring substansen i politikken, er der nu også kommet problemer omkring processen – hvilket ironisk nok er det som for alvor kan give hende parlamentariske problemer med støttepartierne, ikke mindst de konservative.

Eva Kjer Hansen er tidligere blevet beskyldt for at lade den rabiate organisation Bæredygtigt Landbrug diktere sin politik omkring vandløb som betaling for at de droppede en retssag mod staten. Men som ministeren skrev som svar: “Processen resulterede ikke i et forlig, og der er dermed ikke indgået en handel”. Det var der dog ikke desto mindre, hvilket turde fremgå meget tydeligt af en aktindsigt som Politiken har fået i korrespondancen.

Nu er det op til Eva Kjer selv at forklare sine udflugter over for Folketinget, men det er interessant at den her sag overhovedet kommer frem via en aktindsigt. Med meget stor sandsynlighed ville den være blevet mørklagt efter offentlighedslovens forkætrede § 24 – hvis det ikke netop var fordi Århus-konventionen og dens implementering gennem et EU-direktiv heldigvis forhindrede at miljøområdet kom ind under loven.

Sagen er derfor et godt illustration af hvorfor det er vigtigt at bl.a. den radikale folketingsgruppe holder fast i den genfundne radikale tilgang til offentlighed i forvaltningen, og insisterer på at loven bliver grundlæggende revideret. For det er ikke kun på miljøområdet der laves numre når offentligheden kigger væk, og vi kan ikke altid regne med at blive reddet gennem EU-samarbejdet.

Dette indlæg er gemt under Debat.