Oplev valget indefra

Så blev valget endelig skudt igang, og Hovedstadens lygtepæle er godt i gang med at blive fyldt af plakater – heriblandt flere tusinde radikale plakater!
Vi, og vores 12 kandidater og deres tilsammen flere hundrede frivillige vil i de næste tre uger kæmpe for at vinde valget. Vi kommer ikke sovende ind i regeringen, og der skal arbejdes på alle fronter. Særligt vi radikale har et stort potentiale for at flytte stemmer, og vi kan vinde valget! Det er nu det gælder.
De næste tre uger vil byde på masser af valgaktiviteter, debatter, kaffedrikkeri, sjove stunder og god radikal politik.
Hvis du vil være med til at gøre en aktiv forskel så meld dig som frivillig ved at udfylde denne formular
I løbet af valgkampen, vil vi holde vores medlemmer og aktive frivillige hyppigt opdateret med nyhedsmail. Hvis du gerne vil holdes dagligt orienteret om, hvad der sker i hovedstaden og vores kampagner under valget så meld dig på her.