Vær med til at bestemme politikken på rådhuset

Radikal politik skal hænge sammen – lige fra vores medlemmers tanker, til det som vores gruppe på rådhuset kæmper for. Derfor er det også vores politiske program, som blev vedtaget i juni 2013 af storkredsbestyrelsen, som gruppen i borgerrepræsentationen arbejder efter.

Rigtig mange tiltag har de allerede fået gennemført, andre bliver der arbejdet på, og nogle er måske ikke længere relevante. Derfor inviterer medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation til en workshops aften d. 18 marts fra 17-21, hvor vi i grupper vil gennemgå og revidere det politiske program. Workshoppen skal føre til et revideret program, som kan vedtages af storkredsbestyrelsen.

Det er altså din mulighed for at få direkte indflydelse på Københavns politik.

Skriv til sekretariat@radikalehovedstaden.dk hvis du vil deltage.