Sekre­tariats­leder søges

Stillingsopslag: Hovedstadens Radikale Venstre søger ny sekretariatsleder, et spændende studiejob som giver et unikt indblik i den politiske proces og ansvar for landets største radikale vælgerforening.

Foreningen har for nylig fået ny ledelse, og forberedelserne til folketingsvalget er allerede i fuld gang. Som sekretariatsleder i landets største Radikale vælgerforening vil du være den administrative og organisatoriske tovholder.

Stillingsbeskrivelse

Sekretariatet består af sekretariatslederen og en organisationskonsulent, begge studentermedhjælpere. Opgaverne udføres i tæt samarbejde mellem de to. Til daglig fungerer sekretariatet som vælgerforeningens administrative og organisatoriske omdrejningspunkt samt ledelsens sekretærer.

Dine primære opgaver som sekretariatsleder er at:

  • Drive foreningens lokaler
  • Håndtere medlemshenvendelser
  • Koordinere og planlægge foreningens forskellige politiske og sociale aktiviteter knyttet til foreningens lokaler
  • Diverse administrative og praktiske opgaver
  • Forberede det praktiske ved mødeafholdelse
  • Kommunikation til medlemmer

Det må ligeledes forventes, at der forekommer en del ad hoc arbejde, som koordineres og udføres i samarbejde med organisationskonsulenten.

Sekretariatet har et tæt administrativt samarbejde med ledelsen og forretningsudvalget og står for kontakten med partiets andre organisatoriske led.

Din profil

Arbejdet som sekretariatsleder er meget selvstændigt og forudsætter evne til at overskue og prioritere mange arbejdsopgaver på samme tid.

Vi forestiller os, at du er under relevant uddannelse. Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaring fra en frivillig forening. Arbejdet som sekretariatsleder er meget selvstændigt og forudsætter evne til at overskue og prioritere mange arbejdsopgaver på samme tid.

Det er vigtigt at du:

  • er struktureret
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere fortrolighed
  • er initiativrig
  • er serviceorienteret og tålmodig
  • har sans for detaljen

Stillingen aflønnes til studentertakst og har et omfang på ca. 15 timer om ugen. Du skal dog være indstillet på fleksible arbejdstider og en del aftenarbejde i form af mødedeltagelse. I spidsbelastningsperioder, som i valgkampens slutfase, forventes det, at timetallet kan justeres opad. Arbejdet finder sted i Hovedstadens Radikale Venstres lokaler i Kompagnistræde 22 i København.

Henvendelse

Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, kan du henvende dig til foreningens nuværende sekretariatsleder, Sally Skak, på hovedstaden@radikale.dk tlf. 50432595 eller organisationskonsulent Tore Heerup på konsulent@radikalehovedstaden.dk tlf. 31333059

 

Ansøgning skal ske senest 17. nov kl. 12.00 til konsulent@radikalehovedstaden.dk. Vedlæg venligst CV og relevante papirer. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Det forventes, at man kan tiltræde stillingen i start december for at sikre en god oplæringsperiode.