Portræt af konstitueret formand Anne Eskildsen

Denne artikel er fra det trykte medlemsblad: Radikal Dialog

I forbindelse med at Thea Stauning har trukket sig som formand er den en af de to næstformænd, Anne Eskildsen, udpeget som konstitueret formand. I den anledning bringer vi her et portræt af Anne fra seneste udgave af medlemsbladet Radikal Dialog.
Af Marlene Voigt, Radikal Dialog

Anne Eskildsen er 42år, opvokset på Bornholm og bor i dag på Frederiksberg. Cand.mag. i Kulturformidling, Medievidenskab og Designhistorie. Arbejder som programleder hos Danske Professionshøjskoler med digitalisering og effektivitet. Tidligere ansat i styrelser under Udenrigsministeriet og Kulturministeriet.

Hvornår meldte du dig ind, og hvordan har dit engagement vist sig i partiet?

Anne Eskildsen: Jeg meldte mig ind 1 2004, da jeg på mange områder er er enig med Radikale Venstre, men i øvrigt også som en protest mod Dansk Folkeparti. I 2008 blev jeg aktiv i partiet, jeg kom i bestyrelsen på Frederiksberg, hvor jeg i dag er næstformand og kasserer. Jeg deltog i valgkampen til Kommunevalget 2009 og Folketingsvalget i 2011 og sprang ud som kandidat til Kommunevalget 2013. Det var rigtigt sjovt at prøve at være på den anden side af en kampagne og have en mening om alt og ingenting. Jeg kom desværre ikke ind. men det var en unik oplevelse, og jeg har lært min kommune meget bedre at kende og fået gode kontakter … også ikke radikale.

Hvorfor meldte du dig til posten som co-næstformand?

Thea og Morten (Thea Stauning, formand i Hovedstadens Radikale Venstre og Morten Kollerup, daværende næstformand i Hovedstadens Radikale Venstre red.) tog kontakt til mig og opfordrede mig til at stille op. Efter et møde sagde jeg ja. Oer er mange spændende ting i gang i Hovedstadens Radikale Venstre med nye lokaler, ideer til politiske saloner og et kommende folketingsvalg, som kommer til at kræve, at vi alle arbejder hårdt. Der-udover håber jeg, at vi med en god plan for vores bydele og samarbejdet med Frederiksberg og Dragør/Tårnby kan gøre os til én samlet forening.

Hvad er dine planer for Hovedstadens Radikale Venstre?

Jeg vil gerne have helt klare målsætninger for, hvad der er foreningens arbejde
Anne Eskildsen

Først og fremmest håber jeg, at Hovedstadens Radikale Venstre kan blive en forening, hvor vi både kan diskutere lands- og lokalpolitik, og vi sammen kan være med til at sætte vælgerforeningens holdning på dagsordenen både hos
BR, på Frederiksberg Rådhus, i Tårnby og ikke mindst på Christiansborg. Jeg vil gerne have helt klare målsætninger for, hvad der er foreningens arbejde, så vi alle er enige om, hvad vej vi skal.

Hvad mener du, Hovedstadens Radikale Venstre skal være for medlemmerne?

En forening, hvor man både kan komme og lytte til et emne, der interesserer en og deltage aktivt i politiudvikling, men også et sted hvor man hygger sig med de andre medlemmer.

Hvad ligger på dit program som co-næstformand i den kommende tid?

Lige nu er jeg ved at blive sat ind i alt det praktiske, og i fællesskab med FU (Hovedstadens Forretningsudvalg, red.) og Thea er vi i gang med at lægge en god plan for det næste år. Derudover skal jeg finde ud af på hvilke områder jeg skal lægge mine kræfter- ud over økonomien. Her håber jeg, at vi får
styr på vores økonomi nu, hvor vi også betragter os selv som det økonomisk ansvarlige parti.

Er du klar til det kommende folketingsvalg, når der engang bliver trykket på valgknappen?

Jeg håber ikke, der bliver udskrevet valg lige nu af mange grunde. Jeg vil gerne beholde den regering, vi har, og håber de kan få mange af de nødvendige reformer igennem inden næste valg. Lavpraktisk er der også en masse ting i foreningen, vi skal have på plads inden der trykkes på knappen.
Personligt ser jeg gerne, at vi får 4 mandater i Folketinget. Det er måske at sætte banen højt, men så er der et konkret mål at gå efter, og vi har virkelig et godt hold i år. Ikke kun fordi vi har 2 ministre og 2 på tinge, men fordi vi har et godt kandidatfelt, som virkelig vil arbejde for sagen fra nu, og frem til valgstederne lukker.. og efter.

Det vidste du ikke om Anne:

Anne har studeret og boet i udlandet, holder Politiken, spiser økologisk og følger kun meget lidt med i kongehuset gøren og laden og er med egne ord ‘en meget stereotyp radikal’.