7 skarpe til Morten Helveg

Denne artikel er fra det trykte medlemsblad: Radikal Dialog

Sammenlignet med folketings- og kommunalvalg har deltagelsen i EP-valget altid ligget i bund. Hvorfor er det vigtigt at få folk op af stolene og stemme til Europa-Parlamentet?

Det er der mange gode grunde til. For det første fylder EU mere i vores hverdag – lige fra roaming-takster til regulering af kemikalier. Både EU og Europa-Parlamentet er blevet en mere betydelig faktor i folks hverdag, og derfor er det vigtigt, at vi bruger vores stemme til at udøve indflydelse. Om det er en blå, rød eller magenta-farvet politiker vi sender til Bruxelles er absolut ikke ligegyldigt. Der er jo lige så stor forskel på partiernes politik i EU-sammenhæng som landspolitisk. Ved at bruge sin stemme får den enkelte borger indflydelse på, at Europa-Parlamentets sammensætning reflekterer ens egne politiske overbevisninger.

Du lægger ikke skjul på, at emnet velfærdsturisme har kapret EP-debatten. Hvad mener du, debatten i stedet burde handle om?

Jeg håber på, at vi også kommer til at diskutere miljø, klima og energi – herunder hvordan vi sikrer, at Europa bliver uafhængig af energi, så vi slipper for at være i lommen på Putin. Samt hvordan vi gennemfører en grøn omstilling af vores økonomi, så vi forurener mindre og har mere vedvarende energi. Derudover håber jeg, at vi kommer til at tale om hvordan vi kan hjælpe Ukraine og derved sætter mere fokus på EU som fredens projekt – et politisk projekt, der hviler på grundværdier omkring menneskerettigheder, retssamfund, respekt for minoriteter – alle vigtige politiske grundværdier, som i høj grad udgør visionen for det politiske samarbejde i Europa.

Set i lyset af den krise, der lige nu ryster Ukraine, hvordan ser du på EU i en international kontekst?

Det er meget tankevækkende at der lige nu er mennesker i Ukraine, der kæmper og sætter livet på spil for demokrati og retssamfund – hvor vi andre har en tendens til at tage disse værdier for givet og indimellem glemme, at EU grundlæggende er et fredens projekt. Mennesker i Ukraine søger netop ind mod Europa fordi de deler de drømme og de værdier, som det europæiske samarbejde er baseret på. Det synes jeg er vigtigt at fastholde i disse tider.

Du har tidligere nævnt, at du ønsker stærkere institutioner i EU. Betyder et stærkere EU ikke øget afstand til borgerne – altså endnu et større demokratisk underskud?

Det mener jeg ikke at det gør. Jeg håber på, at folk ved dette EP-valg vil dele sig efter anskuelser, netop fordi der er stor forskel på, om det er blå, rød eller magenta-farvet politik, der fremover skal føres i EU. Opgaven for mig og for de andre kandidater ligger i at begrunde overfor vælgerne, hvorfor Europa-Parlamentet er så vigtig i hverdagen. Jeg håber, at borgerne i stigende grad vil opleve, at når de stemmer på partier til Europa-Parlamentet, så er det en naturlig del af vores fælles demokrati.

Meningsmålinger viser, at euroskepticismen fortsat er udbredt blandt danskerne. 47% ønsker fx en genforhandling med EU om betingelserne for det danske medlemskab. Hvad vil du gøre for at imødegå denne skepsis?

Svaret ligger i at vise, hvordan EU er en del af løsningen på problemerne, og ikke problemet i sig selv. Den frie bevægelighed ser jeg som et udtryk for den grundlæggende vision for det europæiske samarbejde. Vi danskere har mulighed for at tage ud og studere eller arbejde i andre lande, så vel som andre EU-borgere har mulighed for at komme her og løse opgaver i industrien og landbruget, og dermed bidrage til dansk vækst og velfærd – et konkret og praktisk eksempel på, hvordan EU er en del af løsningen på de udfordringer, vores økonomi står overfor. Det samme gælder i høj grad problematikken omkring energi og klima. Hvis vi effektivt skal gøre noget ved den globale opvarmning, og sikre uafhængighed af Putins energiforsyning, så gælder det om at have et stærkt europæisk samarbejde.

Alligevel synes halvdelen af befolkningen ikke at være overbevist…?!

Der kan være mange gode grunde til skepsis blandt befolkningen og ikke alt ved EU-samarbejdet er perfekt, så det er også en stor udfordring at diskutere EU. For mig er det helt naturligt, at vi tager udgangspunkt i EU-samarbejdet, og at vi håndterer udfordringerne og løser problemerne dér, på samme måde som vi gør det lokalt i lokalbestyrelser eller landspolitisk på Christiansborg.

EU består i dag af 28 medlemsstater. Hvor mange flere og hvilke bør indlemmes indenfor en overskuelig årrække?

Det er svært at svare på. Jeg er tilhænger af, at et land som Tyrkiet kan blive medlem af EU, når og hvis de opfylder københavner-kriterierne, der ligger til grund for medlemsskabet. Men det kommer til at tage mange år, før det bliver relevant. Der er lande på Balkan, der på kortere sigt kan komme ind.
Er der en naturlig grænse? Ja, men det er svært at sige præcis hvor den skal trækkes. Vi skal insistere på at de kriterier, der ligger til grund for et medlemsskab, skal være opfyldt. EU er en klub, som er baseret på politiske værdier, og de skal overholdes for at kunne blive medlem af klubben.

Hvis du bliver valgt ind, hvad vil du først og fremmest arbejde for?

Kommissionen kom med et udspil på klima- og energiområdet i januar måned, og det udspil skal først og fremmest forhandles og føres ud i livet. Så det kommende Europa-Parlament får mere end hænderne fulde med klima-, energi- og miljøpolitikken. Der skal arbejdes på at sikre en grøn omstilling. EU skal reformeres så vi får et indre marked på energiområdet – det har vi ikke i dag, men det skal vi have i fremtiden. Et andet spændende område jeg gerne vil arbejde med er omkring databeskyttelse. I mine fem år som direktør i Danske Medier beskæftigede jeg mig en del med dette område og ved, at det kommende Europa-Parlament vil få travlt med at føre ud i livet.

af Diana Bang-Udesen og Louise Ea Holbek, Radikal Dialog