Kommunerne og selskabsskatten – hvis bare det var ligesom i Superligaen?

Denne artikel er fra det trykte medlemsblad: Radikal Dialog

Det gennemsnitlige tilskuertal til kampe i den danske Superliga tog et hop for ca. 15 år siden fra ca. 5.000 til 9.000 tilskuere. Dette skete omtrent samtidig med, at hjemmeholdet fik alle entreindtægter. Tidligere fordelte hjemme- og udehold beløbet mellem sig. Med den nye procedure fik klubberne incitament til at skabe en fan- og brandkultur for at øge entré og sponsorernes interesser for klubben.

Hvorfor ikke prøve noget tilsvarende med selskabskatten? Virksomhederne betaler i dag selskabsskat til staten. Af denne skat afregnes 13,41 pct. videre til kommunerne. Oven i købet blev der med Kommunalreformen i 2007 indført en særlig udligningsordning kommunerne imellem, der betyder, at 50 pct. af forskellene i kommunernes selskabsskatteindtægt pr. indbygger skal udlignes.

Da Københavns har en forholdsvis høj indtægt fra selskabsskatten, skal kommunen derfor betale en del af indtægten videre til andre kommuner. Vi ved virksomheder egentlig er ligeglade med selskabsskattens %-sats. Så hvorfor ikke give kommunerne bedre incitamenter til at gøre noget for den erhvervsmæssige vækst ved at tildele dem indtægterne for selskabskatten?

Som forhåbentlig kommende kommunalpolitiker i Borgerrepræsentationen vil det give mig og alle øvrige politisk valgte direkte økonomiske incitamenter til at skabe erhvervsmæssig vækst i Københavns Kommune. Selvfølgelig har alle politikere en generel interesse i erhvervsmæssig vækst og arbejdspladser for at tiltrække og fastholde bosætning i kommunen. Men som det er i dag kan jeg som politiker let forfalde til at blive free-rider og håbe Staten og andre kommuner i hovedstadsregionen og tager ansvaret for den erhvervsmæssige vækst ved fx at stå for iværksætter- og vækstrådgivningen, skabe inkubatormiljøer og udlægge erhvervsarealer.

Jeg ser allerede for mig drøftelser med Københavns Kommunes topembedsmænd, som ud fra en kommunekasse tankegang fortæller det er bedre at udlægge arealer til boliger til pengestærke borgere frem for erhverv, fordi nye borgere således kan betale kommuneskat på 23,8 pct. af deres skattepligtige indkomst.

Frugten af andres arbejde med erhvervsudvikling havner alligevel i København med byens tilbud om attraktive boliger og metropolstemning.

Frugten af andres arbejde med erhvervsudvikling havner alligevel i København med byens tilbud om attraktive boliger og metropolstemning.

Faktisk tilfaldt selskabsskatten kommunerne helt frem til Kommunalreformen i 2007. Dengang tog den daværende Regering beslutningen om at ’statsliggøre’ selskabsskatten ud fra deres utilfredshed med det meget forskelligartede erhvervsserviceniveau i de danske kommuner. Men sådan er det jo også i dansk fodbold. Nogle klubber som FC København og Brøndby er lykkedes med at få mange tilskuere til deres kampe – andre klubber har fortsat lave tilskuertal. Men samlet set er antal tilskuer til Superligaen øget.

Eller sagt med andre ord; den samlede økonomi omkring entreindtægter er øget. Tilsvarende med selskabsskatten. Hvis denne skat i større grad tilfaldt kommunerne, ville vi i hvert fald skabe et bedre fundament for en kommunal indsats for en samlet set større erhvervsmæssig vækst.

Jacob Eric Nielsen
Af Jacob Eric Nielsen