Havnebad og promenade på Sandkaj? ja tak!

Københavns Kommune har en målsætning om at udvikle en blå og grøn metropol.

Dog halter det noget, med at nå de mål, man har sat sig. Der er i dag pres på byens strande og havnebade. Det er godt, at Københavnerne og gæster bruger det blå København.

For Radikale Venstre er udviklingen af bæredygtige blå og grønne byrum og rekreative områder en vigtig del af byen puls

Pt. har vi tre havnebade i byen. Det kan vi gøre bedre, havet ligger jo lige for. For Radikale Venstre er udviklingen af bæredygtige blå og grønne byrum og rekreative områder en vigtig del af byen puls.

På Østerbro bruges Svanemøllen strand flittigt året rundt. Det er godt for det er sundt og sjovt. Stranden er dog for lille. Derfor skal vi udvikle nye blå byrum. Her ligger området omkring Sandkaj i Nordhavnen ligefor.Her er der plads til både havnebad og promenade og med den nye metro station på Nordhavn, bliver der endnu bedre offentlig transport til det nye havnebad.

For at få et levende Nordhavn til glæde for dem der flytter dertil, kommer til at gå i skole, arbejde der og for alle os andre i byen, skal vi nu i gang med udviklingen af de grønne og de blå byrum i bydelen.
Derfor havnebad og promenade på Sandkaj. Ja tak.

Mette Annelie Rasmussen
Af Mette Annelie Rasmussen
Bragt i Østerbro Avis d.11.september 2013