VækstplanKBH

Denne artikel er fra det trykte medlemsblad: Radikal Dialog

København er udfordret af den økonomiske krise, der plager Danmark i disse år. Det betyder at vi risikerer at miste terræn til byer som Stockholm og Hamborg. Det er byer der har vækstrater på 3-5 procent. Byer hvor der skabes masser af nye arbejdsplader. Byer, som København konkurrerer med. Heldigvis står det ikke så slemt til i Hovedstaden som i resten af landet, men vi taber stadig jobs, og det er problematisk, både for København og Danmark.

Hovedstadensområdet fungerer nemlig som en dynamo for udviklingen af resten af Danmark. Hver gang der skabes 100 job i København oprettes 20 i resten af landet. Derfor er det helt afgørende, at København ikke bliver overhalet af andre konkurrerende storbyer i Nordeuropa og Skandinavien.

Den udfordring er baggrunden for, at Radikale Venstre i København i løbet af foråret har udarbejdet det radikale bud på et ambitiøst erhvervsudspil for hovedstaden, VækstplanKBH.

21 konkrete forslag

VækstplanKBH rummer 21 konkrete forslag, der skal bidrage til at skabevækst og arbejdspladser i København. Forslag som er udviklet gennem en omfattende og inddragende proces med kandidater, bagland, interesseorganisationer og virksomheder.

Vi har gennemtrevlet rapporter og analyser og holdt et tænketanksmøde på Rådhuset med fokus på erhvervspolitik. Vi har også opsøgt store københavnske virksomheder – bl.a. Man Diesel, Clipper og Novo Nordisk – for at høre deres bud på, hvad der udgør de optimale rammer for københavnske virksomheder. Desuden er vi kraftigt inspireret af regeringens vækstplan, som jo netop har erhvervslivets rammevilkår som fokus.

Målet med VækstplanKBH er at styrke hovedstadens konkurrenceevne. Det ksla skabe nye jobs, fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye. Derfor foreslår vi initiativer, der øger det politisk-strategisk fokus på erhvervslivet i kommunen, leverer opsøgende rådgivning, massiv satsning på erhvervsklynger inden for rådgivning, finans, detail og bygge/anlæg, internationalisering, servicekultur, infrastruktur og fremkommelighed samt lavere skat og afgifter.

Ny erhvervs- og beskæftigelses-borgmesterpost

For at visionen skal blive til virkelighed er det nødvendigt med et stærkt og målrettet strategisk fokus, der kan binde indsatsen sammen og udvikle en hovedstad med optimale vækstbetingelser. Derfor foreslår vi blandt andet, at København skal have en ny erhvervs- og beskæftigelsesborgmester efter kommunalvalget. Vedkommende skal have ansvaret for at knytte erhvervspolitik, vækstpolitik og beskæftigelsespolitik sammen. Det skal samle ansvaret for at sikre de mest gunstige rammevilkår for erhvervslivet hos én borgmester.

Dernæst ønsker vi at skabe et stærkt vækstforum i Hovedstaden. Det skal erstatte de mange nuværende vækstfora, der har vidt forskellige kompetencer og ofte konkurrerer indbyrdes. En sammenlægning styrker indsatsen og giver et større udbytte af de mange ressourcer, vi anvender.
Samtidig ønsker vi, at der skal etableres et tæt, stategisk samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, de københavnske omegnskommuner og Region Hovedstaden. Vores tanke er, at alle vækststrategier skal samles i et stærkt og handlekraftigt forum, der har den til enhver tid siddende minister for bordenden.

Investeringspulje for hovedstanden

Vi mener også, at der bør oprettes en særlig investeringspulje, som skal målrettes hovedstaden. Den skal være på 2 mia. kroner, og formålet skal dels være at tiltrække internationale virksomheder og investeringer til København gennem målrettede indsatser, dels at skabe partnerskaber og nye tiltag med andre storbyer – i Danmark og i andre lande – der kan styrke hovedstadens position som international og anerkendt storyby, som har potentiale til samtidig at styrke hele Danmarks vækst og udvikling.

Der er samtidig et entydigt behov for at skabe en mere ubureaukratisk og fleksibel servicekultur i Københavns Kommune. Vi københavnere kan kun med misundelse skæve til jyske kommuner som Ikast-Brande og Horsens, der ligger i toppen af Dansk Industris målinger af erhvervsklima. København ligger i bunden som nr.70. Det kan og skal vi gøre bedre. Løsningen er kort sagt mindre bureaukrati i kommunen. Enhver virksomhed skal have følelsen af at være mere end velkommen.

Skatter og afgifter

Endelig er det nødvendigt at kikke på de skatter og afgifter, Borgerrepræsentationen pålægger københavnske virksomheder. København har en af landets højeste dækningsafgifter på hele 9,8 promille. Vejen frem er ikke at sænke eller helt afskaffe afgiften. I stedet bør halvdelen af provenuet øremærkes til direkte investeringer i erhvervslivets rammevilkår i København, mens resten skal styrke skolerne, kultur- og idrætslivet og alt det øvrige, som skaber en attraktiv og moderne storby – kvaliteter som jo også i den grad gavner erhvervslivet i København.

VæsktplanKBH udgør altså en gennemarbejdet og balanceret plan for, hvordan København kan gå i fornt og bidrage til at trække Danmark ud af krisen. VI har som by allerede det, virksomhederne efterspørger: kvalificeret og veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur og et rigt kulturliv. VækstplanKBH giver bud på, hvordan vi ved at tænke nyt kan udnytte disse styrkepositioner til at skabe vækst – vækst der er helt afgørrende, hvis vi vil fremtidssikre københavnernes velstand og dermed grundlaget for vores velfærd.

Af Anna Mee Allerslev, beskæftigelsesborgmester i København.