Reportage fra anden kommunalpolitiske debat

Af Toke Helmø

Hovedstadens sekretariat på Kronprinsessegade 20, var for anden gang stuvende fuld af forventingsfulde medlemmer, der var dukket op for at høre aftenens seks kandidataspiranter. Endnu engang skulle aspiranter battle mod hinanden efter alle kunstens regler.

Det var nemt at mærke den gode og muntre stemning blandt både medlemmer og kandidataspiranter, da de seks deltagere tog plads foran de fremmødte. Om det skyldtes de fyldte maver, fra den glimrende anretning af valgudvalgsmedlem Hanne Frøyr, skal være usagt. Men med smil på læben og med kække kommentarer fra de fremmødte, stillede aftenens kombatanter sig op.

De seks aspiranter denne aften var Tommy Petersen, Lars Barfred, Søren Eriksen, Fadel Juanmiry og Camilla Bartholdy.

De seks håbefulde politikere skulle i løbet af arrangementet igennem flere politiske discipliner, som det kan forventes, at de vil blive udsat for. Det uforberedte spørgsmål fra vælgeren på gaden i valgkampen og den svære forhandling i gruppen på rådhuset. Med en blød opstart og en forberedt tale fik de lov til hver især at præsentere sig. Efterfølgende blev de stillet skarpe spørgsmål fra deltagerne, men skulle også vise at de kunne samarbejde som et hold, og i forhandlingens svære disciplin finde enighed om faktuelle sager fra det kommunalpolitiske arbejde.

De seks kandidater kan bedst kun beskrives ud fra deres udtalelser. Der bringes derfor et udpluk af citater fra aftenen. Citaterne er i bedste BT-stil taget fuldkommen ud af en sammenhæng. Men interesserede medlemmer skal være velkomne til at kontakte kandidaterne, for at få uddybet deres holdninger om hint og andet.

Lars Barfred:

Jeg har zero politisk erfaring – Jeg er med i, ikke et hav, men en del forskellige NGO’er – Jeg synes kollegieboliger i dag er alt alt for dyre – I langt størstedelen af boligerne i København, der bor der 1,1 person – Næsten hver anden der har bil i København bruger den en gang eller mindre – Hver delebil sparer 5 parkeringspladser – Det er ikke superfedt at køre affald på kryds og tværs af Europa – Hvis der ikke er behov for en metro til Brønshøj, fordi der ikke er mennesker nok, så lad os lade være med at bygge en metro derud – Jeg tror ikke på kameraer, jeg tror på politi i øjenhøjde.

Fadel Juanmiry:

Har vi alle sammen noget vi kan være stolte af? – Jeg går ikke videre før jeg har hørt jeres svar. – Jeg er hamrende stolt af at være en del af det danske demokratiske fællesskab. – Er der noget vi skal kæmpe for? – Altså, det skal jeg have et svar på – Der kommer en løsning på problemet…måske snart – Jeg tager bestemt afstand fra dem der ryger – Det er bestemt ikke fordi jeg prøver at være enig med dig Camilla (“Selvom jeg er ryger?” lyder det fra Camilla) – Søren Bald jeg må skuffe dig. Jeg har ikke svar på dit spørgsmål (Søren Bald: “Så skal jeg bagefter nok fortælle dig hvad du skal mene”)

Søren Eriksen:

Alle kampagner i har set inden for det seneste års tid…dem har jeg lavet…jeg håber i har set nogle af dem… – Samtlige kollegieværelser herfra og til Roskilde er blevet udlejet. – Det er jeg meget enig i. Flere trampoliner – Hvem er vores egen værste fjende?…Jeg er ikke så meget for fjendebilleder… – Gør ligesom i Dublin, for dér er der vaskebægre alle vegne – Vi skal som kandidater sætte os ned og se hvor vi kan trække på hinandens kompetencer – Det er utroligt vigtigt, at vi får et godt samarbejde op og køre.

Tommy Petersen:

Jeg kommer fra noget så eksotisk som Sydhavnen – Jeg vil gerne bidrage til at gøre hverdagen lettere for os københavnere. Nobelt I know. – Jeg vil ikke være en enkeltsagspolitiker. – Jeg synes ikke at København skal være en bilfri by, jeg synes bare ikke at de skal være inde i City – Det er godt nok surt at sidde så sent i rækken….Nå, der røg det guldkorn også – Vi er vores egen største fjende – Visionære politikere og folk der hopper på trampolin er vejen hjem. – Rygning forklarer 40 % af ulighed i sundhed – Hvis i to brænder for det, så lad os bare sende forslaget videre. Så brænder jeg måske for noget andet en anden gang – Jeg har ikke noget bud på hvad der ikke skal prioriteres – Vi skal sætte os sammen som kandidater og se hvor vi kan gå ud sammen og sætte en fælles radikal front.

Mia Nyegaard:

Vi skal også alt muligt andet, end det jeg vil gå til valg på. – Vi er 100.000 mere i 2025, så vi skal bare fortsætte vores initiativer mht. ungdomsboliger – Som rent socialliberalt individorienteret menneske… – Ja, der kan godt være højhuse, men måske ikke i indre by – Valgforbund?…Jeg er principielt ligeglad med hvem vi skal gå i valgforbund med. Så længe vi får mest mulige mandater med ind…vi skal så nok tænke lidt bedre på kommunikationen i forhold til sidst… – Vi skal ikke kun tænke i egne kampagner, men allerede nu tænke i én fælles kampagne.

Camilla Bartholdy:

Jeg kender meget til det at skulle skabe. I dag har jeg f. eks. medarbejdere i Hviderusland. – Vi skal være bedre til at iværksætte de her miljøer, der gør at vi kan tænke kreativt og nyskabende. – Man kan se min mobiloptimerede website på… – Og jeg holder webinars – Det der med kollegiepladser er jeg svar skyldig…men jeg vil bare sige at vi har masser af andelslejligheder til salg i min forening – Jeg får at vide af min søn dagligt “der står på pakken mor, at rygning dræber”

Dette indlæg er gemt under Arrangementer og tagget med .