Flertalsstyre, men ikke enhedsforvaltning i København

Vivian HeinolaFormandskabet for Radikale Venstre i København ønsker et demokratisk gennemsigtigt og effektivt styre i København. De ønsker flertalsstyre, men ikke at forvaltningerne samles under én politiske leder.

Jeg mener ikke, at en forvaltning under én leder er den rigtige løsning Vivian Heinola

“Ambitionen om at spare penge på unødvendigt bureaukrati deler Hovedstadens Radikale Venstre med regeringen, og vi tager meget gerne ansvaret for at kommunen har en sund økonomi og en effektiv administration. Men jeg mener ikke, at en forvaltning under én leder er den rigtige løsning og er bekymret for især de demokratiske konsekvenser af, at magten centraliseres yderligere omkring overborgmesteren og ét parti.” siger nyvalgt formand for Hovedstadens Radikale Venstre, Vivian Heinola.

Nyvalgt næstformand for Hovedstadens Radikale Venstre, Amalie Sofie Jensen fortsætter: “Det er væsentligt, at der etableres en styreform i Københavns Kommune der er demokratisk gennemskuelig, giver vælgerne mulighed for at stille politikerne til ansvar for den førte politik og samtidig giver mindretallet ordentlige vilkår at bedrive politik på. Derfor ønsker vi flertalsstyre i København, gerne inspireret af Oslos erfaringer med flertalsstyre. Når det er sagt vil jeg opfordre til, at de nuværende BR-medlemmer allerede nu ser på om den nuværende forvaltningstruktur kan effektiviseres. Det er jo ikke mejslet i granit, at 7 borgmesterposter og en IT-afdelinger for hver forvaltning er den bedste måde at skabe demokrati og gode løsninger.”