Bo Lidegaard

En Kulturradikal vender hjem

Denne artikel er fra det trykte medlemsblad: Radikal Dialog

Radikal Dialog har mødt Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard til en snak om journalistik, kulturradikalismen og den næste store politiske vision for Danmark.

Læs interviewet med ildsjælen og få svaret på, om kulturradikalismen stadig er aktuel i dag.

Intense! Sådan beskriver Bo Lidegaard de første 14 dage som chefredaktør på Politiken. Radikal Dialog har mødt chefredaktøren, der kun lige er kommet på plads i hjørnekontoret på Rådhuspladsen. Man mærker straks energien og engagementet hos den tidligere topembedsmand, forfatter, dr.phil. og far til fire.

I baggrunden kører TV2 News med historien om, at Pia Kjærsgaard netop har indgået forlig med regeringen om grænsebomme og skarpere grænsekontrol. “Det er den helt forkerte vej at gå,” udbryder chefredaktøren fortørnet.

Integration og det globale udsyn ender med at bliver den røde tråd gennem interviewet, for disse to forhold er for Bo Lidegaard omdrejningspunkterne for både velfærdsstattens udvikling og de politiske brydninger i dag. Og for hans egen historie.

Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med de indre og de ydre forudsætninger for velfærdssamfundet. Hvordan dette samfund er blevet til økonomisk, politisk og kulturelt, og hvordan det hænger sammen med de ydre forudsætninger. Min grundopfattelse er, at de to ting ikke kan adskilles. Det ydre og det indre hænger sammen. Det har jeg tidligere beskæftiget mig med både som forfatter og praktiker. På den måde føler jeg, at jeg er kommet hjem, for det er også det centrale i arbejdet på Politiken.

Det er netop udviklingen af velfærdssamfundet og demokratiet, som ligger chefredaktøren på sinde. Og som trækker tråde frem til det nye forlig mellem regeringen og DF om skarpere grænsekontrol. For at forstå koblingen er det dog nødvendigt at dykke ned i velfærdsstatens historie, som Bo Lidegaard har beskrevet i flere bøger.

Velfærdsstatens store udfordring
Fortællingen om velfærdsstaten handler for Bo Lidegaard om integration. I 1800 tallet var det bønderne, som blev integreret fx med andels- og højskolebevægelsen, mens det i 1900 tallet var arbejderne som blev integreret med oplysning, uddannelse og organisering via fagbevægelsen. I 1960erne var det endelig kvindernes tur til at blive fuldt integreret i samfundet.

Det nuværende store integrationsprojekt er integrationen af ind- vandrere i velfærdsstaten. Men her ligger samtidig velfærdsstatens store udfordring:

Velfærdsstaten har vist sig at være forbløffende dårlig til integration af indvandrere. Noget af det som
vi har været mest glad for ved velfærdsstaten er inklusionen af de svage grupper. Men indvandrere har ikke let ved at blive aktive deltagere i velfærdsstaten. Eksempelvis har vi formået at gøre også de manuelle jobs relativt produktive og dermed vellønnet i Danmark, så også svage gruppe fik en ordentlig levestandard. Men dilemmaet er så, at det vanskeliggør integrationen af indvandrere, fordi det skaber en høj tærskel for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er et reelt problem.

Måske gik det for langsomt med helt at se rækkevidden af de sociale problemer, der fulgte med indvandringen
– Bo Lidegaard om Det Radikale Venstre og synspunktet Politiken

Bo Lidegaard mener VKO har svigtet denne afgørende integrationsopgave, der også i høj grad handler om at engagere nye danskere i demokratiet. Om at acceptere forskelligheden men insistere på det fæl- les projekt.
Integration af indvandrere har ikke kun vist sig at være vanskelig for velfærdsstaten – det har også været en svær problemstilling for både det historiske samvirke mellem Socialdemokratiet og De Radikale og for det synspunkt, Politiken repræsenterer. Måske gik det for langsomt med helt at se rækkevidden af de sociale problemer, der fulgte med indvandringen, og måske skyggede de progressive holdninger lidt for erkendelsen af, at dette for mange mennesker var højst virkelige problemer.

“Jeg vedgår arv og gæld.” – Bo Lidegaard om Politikens kulturradikale arv.

Politiken er stadig en kulturradikal avis! Men er kulturradikalismen overhovedet aktuelt i dag? Og er Politiken stadig en kulturradikal avis?

Begrebet kulturradikal var jo helt uaktuel indtil den tidligere statsminister pludselig tog det op og helt bevidst brugte det som modbilledet på hans kulturkamp. Før det var der jo ingen som havde snakket om kulturradikalismen i 20 år. Det er aktuelt, for Anders Fogh Rasmussen gjorde det aktuelt.

Jeg mener Politiken er en kulturradikal avis, fordi Politiken repræsenterer mod- polen til den kulturkamp. Politiken står fortsat for frisind, tolerance, åbenhed og fremskridtstro, ikke for snæversyn, intolerance, fremmedhad og lukkethed. Politiken tog handsken op som modpol til VKO’s værdikamp

Man mærker, at disse spørgsmål er hjerteblod for chefredaktøren, og et vigtigt omdrejningspunkt i hans forståelse af Politikens rolle som kulturradikalt fyrtårn. Som Bo Lidegaard kontant siger om avisens kulturradikale historie: “jeg vedgår arv og gæld”.

Hvis man er ved at tabe krigen må man revurdere strategien. – Bo Lidegaard om Politiken og kulturradikalismen

Bo Lidegaard vedgår sig sine egne og Politikens værdier, men måske skal man alligevel forvente visse forskelle til forgængerens kurs. For som historikeren pointerer, må man revurdere strategien, når man er ved at tabe krigen.

Når disse værdier, holdninger og men- neskesyn går fra at være det, som alle opfatter som det progressive – som det har været i 125 år – til at have et bredt politisk flertal imod sig, må man spørge sig selv om vi har været gode nok til at forholde os til folk problemer. Det er jo ikke værdierne, som der er noget galt med. Men hvis man er ved at tabe krigen må man revurdere strategien.

Det bliver spændende at følge chefredaktørens nye strategi i de kommende år.

Af Trine Tougaard og Thomas Ebdrup

Biografi

Bo Lidegaard tiltrådte som Politikens chefredaktør den 26. april i år. Han er tidligere topembedsmand i Statsministeriet og dr. phil. i historie, og har skrevet en lang række anmelderroste bøger om Danmarks udvikling op til og under anden verdenskrig og den kolde krig. Det næste store værk om ”Danmark i det 20. århundrede” udkommer til efteråret. Privat er Bo Lidegaard gift og far til fire.